Tekstforfatter af kreative kvalitetstekster

En tekstforfatter formidler den værdi, du sælger

Selvom det er tekst, vi leverer, ved vi godt, at det ikke er tekst, du køber, når du ringer til os og spørger efter en tekstforfatter. Og det er der selvfølgelig en meget god grund til! En tekst skal kunne mere end blot være indhold på en platform. Tekst skal sælge. Tekst skal konvertere. Tekst skal få din målgruppe til at lægge mærke til dig, interagere med dig og handle med dig. 

Derfor ved vi også, at vi skal mere end skrive dine tekster for dig – vi skal formidle den værdi, du tilbyder dine kunder.

En tekstforfatter sørger for kontinuerlig markedsføring

Tekster, der gør en forskel for din forretning

En tekstforfatter er ikke bare en tekstforfatter. Tekst er ikke bare tekst. Ordene skal være de rigtige, de skal stå i den rigtige rækkefølge, og betydningen skal være præcis og velformuleret. En god tekstforfatter formidler dit budskab – en rigtig god tekstforfatter giver læseren følelsen, der understøtter dit budskab. Og en professionel tekstforfatter skaber yderligere troværdighed om din virksomheds identitet.

Du kan komme til os, hvad enten du ved præcis, hvad du skal bruge en tekstforfatter til, eller hvis det er lidt mere kompliceret end som så. Gode tekster om gode emner kan være svære at præcisere, og det har vi fuld forståelse for. Vi ved godt, hvor svært det kan være, og derfor er vi også altid klar til at tage en snak med dig om, hvad du har brug for.

Snak med en tekstforfatter

Vores services

Derfor skal du vælge Cortekst som din tekstforfatter

Kvalitetstekster

Hos Cortekst får du en tekstforfatter, som er uddannet til at skrive med en cand.mag. i dansk som faglig baggrund.

100 % tilfredshed

Din tekst er først færdig, når du er tilfreds. I vores øjne er den bedste tekstforfatter en, som formår at modtage feedback og omsætte det konstruktivt. Og det bestræber vi os altid på at leve op til.

Hurtig på tasterne

En tekstforfatter lever af at skrive. Det betyder, at vi har træningen og erfaringen i at skrive, og at vores fingre derfor er lynhurtige på et tastatur.

Sådan skriver vi dine tekster

Indledende dialog

Før vi kan opfylde vores job som tekstforfatter til fulde, skal vi lære dig bedre at kende, og derfor vil vi som det første spørge ind til fx:

  •    Hvad er dit behov for tekst?
  •    Hvad er din tone of voice?
  •    Hvem er din målgruppe og persona?
  •    Hvilken platform skal du bruge tekst til?
  •    Osv.

Det gør ikke noget, hvis du ikke har svarene på forhånd. Ofte hjælper vi med at finde frem til dem gennem en dialog med dig, hvor vi får sat ord på din virksomheds identitet og dine kunders persona.

Tekstforfatningen starter

Ud fra research, relevante informationer og eventuelt interview med nøglepersoner skriver vi teksten. Efterfølgende læser vi den igennem og giver den en redigering, så du får en gennemarbejdet tekst retur til feedback.

For en tekstforfatter er finpudsning af artiklen med kunden en naturlig del af tekstforfatning

Tilpasning af teksten

Ud fra din feedback retter vi teksten til, indtil du er tilfreds. Er det første gang, vi arbejder sammen, skal der med al sandsynlig en gang eller to til, før tone of voice sidder lige i øjet. Jo flere tekster vi skriver for dig, desto færre redigeringer – fordi vi lærer dig bedre at kende.

Kvalitetssikring af teksten

Når teksten er godkendt, giver vi den altid en sidste omgang korrektur for at være helt sikre på, at vi ikke har overset en fejl eller rykket rundt på noget under en redigering. Det er din garanti for sproglig kvalitet.

Tekstens byggesten

I processen med tekstforfatning har vi fokus på alle de ting, der ligger bag teksten, som skal få teksten til at spille på alle tangenter. Samtidig trækker vi på vores faglighed og har øje for de sproglige detaljer i teksten. Det kan fx være sætningskonstruktionerne i teksten, som skal være med til at give den en mere rytmisk læseoplevelse. Rytme i teksten er også med til at fastholde læseren, fordi det giver et bedre flow. Det har desuden andre fordele. Fx er det også med til at give en større læsevenlighed og bedre læseforståelse. Der er dermed god grund til at arbejde med sætningskonstruktionerne, når vi er i skriveprocessen. Du kan læse meget mere om sætningskonstruktioner i denne blog

Cortekst har både tekstforfattere og korrekturlæsere

Hvad er tekstforfatning?

Når vi skriver teksten, er vi i skriveprocessen. Det er her, vi samler al den viden og alle de informationer, der sammen skal danne grundlag for din tekst, og sætter nye ord på. Ord, som passer til din virksomhed og din tone of voice. Det er også her, vi leger med ordene, og særligt når det drejer sig om korte tekster, payoffs eller overskrifter (som du desuden kan læse mere om her)

Selve skriveprocessen kan udforme sig på forskellige måder alt efter, hvilke tekster i hvilken genre vi skal skrive – tekstens genre har ligeledes indflydelse på, om det er en kort eller en lang tekst. Processen for at skrive en lang tekst er ofte meget anderledes end at skrive en kort. Simpelthen fordi der er mindre plads til at få sagt det rigtige og det vigtige, når du har en kort tekst. Derfor gælder det om at være ultra præcis og kortfattet.

I begge scenarier er det dog yderst relevant at arbejde med sproget, så det ikke bliver kedeligt. Teksten skal fange dine læseres opmærksomhed og få dem til at huske dig. Hvordan du undgår kedelige tekster, kan læse om her

Tekstredigering finpudser detaljerne

Teksten er aldrig færdig, når den lige er blevet skrevet. Først skal den redigeres. Det betyder, at tekstforfatteren læser teksten igennem igen og finpudser sætninger, ordvalg, overskrifter osv. Nogle gange er der måske afsnit, der skal byttes rundt. Måske skal noget slettes. Måske skal noget tilføjes. Det er i denne fase, den endelige tekst tager sin form – og først når redigeringen er færdig, giver det mening at læse korrektur på teksten. Det skyldes, at der kan snige sig utroligt mange fejl ind under en redigering, hvor både tekstforfatteren og en eventuel anden læser samt kunden flytter rundt på ord og sætninger.

Derfor er korrektur altid det allersidste, der skal til, før en tekst er helt færdig. Desuden giver det også god mening at give teksten endnu en korrektur, når den har været igennem opsætning på fx hjemmeside eller lige inden, den skal sendes til tryk.

I blogindlægget Kryds, bolle, skidt, pyt kan du læse mere om, hvorfor korrektur er så vigtig for din tekst.

For en tekstforfatter er finpudsning med kunden en naturlig del af tekstforfatning

Online tekstforfatter, indholdsforfatter og content writer er alle sammen betegnelser for en tekstforfatter. Alle skriver tekster, der bliver brugt på forskellige platforme med forskellige formål, både som salgstekster, markedsføringstekster osv.

At være tekstforfatter lyder måske ret nemt? Især hvis du researcher lidt på ordet og finder ud af, at det faktisk bare betyder at skrive en tekst om et eller andet bestemt emne. Lidt ligesom en stil i folkeskolen. Der er ingen specifikke regler, der er ingen lærere, der sætter røde streger, og der sker heller ingenting, hvis du sætter et komma forkert eller skriver krem fræs i stedet for creme fraiche.

Men det er bestemt ikke rigtigt! Tekstforfatteren skal kunne arbejde strategisk med teksterne, så de både passer til målgruppen, virksomheden, mediet – samt mange flere faktorer, som er afgørende for tekstens kvalitet. Desuden er det sådan, at hvis du skriver en tekst, hvor stavefejl og grammatiske fejl er udbredt, så virker teksten ikke professionel, overbevisende og funktionel. Og det gælder, uanset om du skriver som online tekstforfatter, indholdsforfatter eller content writer

Derfor kan det være en god idé at hyre en professionel tekstforfatter, der kan hjælpe dig med dine tekster. Du kan læse om, hvad du kan bruge en tekstforfatter til her.

Umiddelbart tænker vi ikke over, hvor meget en tekst kan påvirke vores holdning om et bestemt emne. En tekst skal være korrekt både sprogligt og grammatisk, for at den er gennemsigtig, og forståelsen ikke går tabt. En god tekst gør dig ikke opmærksom på, at den påvirker din holdning. Den gør det bare.

Vi er alle blevet skolet i tekstarbejde og tekstforfatning på diverse uddannelsesinstitutioner helt fra barnsben, og tekst er repræsenteret i alt fra reklamer til skønlitteratur og faglitteratur. Derfor vil de fleste mennesker også opdage, hvis der er en stavefejl, og derved kan vi risikere at miste fokus og pointen i teksten. 

De værste former for stavefejl er dem, der får meningen af teksten til at fremstå anderledes, end tekstforfatteren havde intenderet. Desuden virker en nyhedsartikel ikke professionel og troværdig, hvis den er fuld af stavefejl. Vi er vant til at læse tekster, der er skrevet af professionelle skribenter, og derfor er det heller ikke særlig tit, vi støder på stavefejl – men når de er der, bider vi mærke i dem!

Hvis du læser en e-mail i din e-boks fra sygehuset eller lægen, som er fuld af stavefejl, tænker du med det samme: Er det praktikanten, der har fået lov til at skrive denne mail? Eller værre: Er det overhovedet en kompetent læge, der har skrevet denne mail? Professionaliteten skinner igennem i teksten, og hvis du vil tages seriøst, må du have teksten i orden, for det er det første, folk møder.

Læs fx vores blogindlæg for at blive klogere på, hvad en korrekturlæsning gør for dine tekster.

Vi bliver mødt af tekst alle vegne – ja, nærmest uanset hvor vi kigger hen. Om det så er vejskilte, informationer eller markedsføring, så er det altid sådan, at vi husker det, der skiller sig ud. Det er også derfor, at du kan køre igennem 10 forskellige små byer, men du husker kun navnet på den by, der havde det sjove navn. Eller den radioreklame, der havde en ny og anderledes ordvending.

Netop af den grund er kreativitet yderst vigtig, når det kommer til tekster, og en kreativ tekstforfatter forstår, hvordan det kan hjælpe teksten på vej til at blive den bedste version af sig selv. Det kræver ofte en erfaren tekstforfatter for at se, hvordan det kreative element spiller bedst sammen med det formål, teksten skal opfylde. Og en dygtig tekstforfatter forstår, at både formålet og tekstens kvalitet skal gå op i en højere enhed. Det får du med professionel tekstforfatning hos Cortekst. Vi vægter den tillid, der er mellem os og vores kunder – du kan læse om, hvorfor vi gør det, her 

Det er dog langt fra kun forretningsverdenen, der kan have gavn af god tekstforfatning. En anden stor branche, der arbejder med tekst, er selvfølgelig forlagsbranchen. De fleste store forlag har deres egne ansatte eller afdelinger, der beskæftiger sig med tekstforfatning. Forlags- og bogbranchen er nok den branche i verden, hvor tekst betyder allermest. Forlagene skal både markedsføre de bøger, de udgiver, men de skal også skrive om dem, analysere dem, skrive artikler om forfatterne og alt andet, der hører til.

En del forfattere vælger at udgive deres bøger selv, hvilket betyder, at deres tekst skal stå knivskarpt. Et manuskript er et kunstnerisk værk, hvor stavefejl og grammatik kan være en del af det kunstneriske udtryk, men det kan meget hurtigt ses, hvis dette ikke er tilfældet. Selvudgivende forfattere kan risikere, at deres bog ikke får den bedste forudsætning for succes, hvis sproget ikke er i orden. Desuden kræver en bog altid markedsføring på den ene eller anden måde. Med en god tekst, anmeldelse, artikel eller analyse af bogen og/eller forfatteren har bogen bedre muligheder på markedet.


Hvad kan vi som tekstforfattere gøre for dig?

Alt i alt kan god tekstforfatning gøre ekstremt meget for dig og din karriere. Hos Cortekst bestræber vi os på at skrive godt, professionelt og efter dine behov. Du kan komme til os, hvad enten du ved præcis, hvad du vil have, eller hvis det er lidt mere kompliceret end som så. Gode tekster om gode emner kan være svære at præcisere, og det har vi fuld forståelse for. Vi ved godt, hvor svært det kan være, og derfor vil vi også altid være klar til at have en snak med dig om, hvad du kunne tænke dig.

Vi skriver både tekster for erhvervslivet, store som små virksomheder, men vi skriver også for dig som privatperson, hvis du har brug for en god artikel om et eller andet specifikt. Derudover arbejder vi også med pjecer, hjemmesideteksterSEO-teksternyhedsbreve osv.

Hos Cortekst ser vi tekstforfatning som et samarbejde med dig. Vi skriver bedst, når du er med i processen. Vi ser tekstforfatning som en meget vigtig opgave, og derfor sikrer vi os altid, at både teksten, det sproglige og det grammatiske er helt i orden. Du får tilknyttet én tekstforfatter, som arbejder sammen med dig om teksten. Derudover er vi altid flere, der læser teksten igennem for at sikre dens kvalitet.

Uanset om vi vil det eller ej, så betyder tekst rigtig meget i vores hverdag og vores professionelle liv. Teksten skal være korrekt, den skal være skarp, den skal være kreativ og vigtigst af alt – den skal sige præcis det, du mener!

Kontakt os gerne på mail eller telefon, hvis du kunne tænke dig at høre mere om tekstforfatning hos os. Vi glæder os til et samarbejde med dig!

Det kan lyde enkelt at skrive en tekst, men ofte er der mange forskellige aspekter, der fletter sig ind. Derfor er det som tekstforfatter vigtigt at have en metodisk tilgang til det at skrive tekster. For os sker det igennem research af kunden, interview med en medarbejder og derefter skrivning og redigering, hvor vi følger en række principper, der alle styrker teksten.

Tekstforfatterens research
Som tekstforfatter starter processen med en gennemgående research af organisationen eller virksomheden, der skal skrives for. Det gør vi for at danne os et indtryk af virksomhedens tone of voice, målgruppe og jargon. På den måde ved vi, hvilke spørgsmål vi skal stille for at kunne skrive den bedst mulige tekst.

Interview med en tekstforfatter
Under interviewet sporer vi os ind på selve teksten. Vi stiller uddybende spørgsmål til dine svar, og sammen med dig finder vi den bedste vinkel, så vi har en retning, teksten skal skrives i. 

I denne del lytter vi også til, hvilket sprog du taler med, fordi det giver os et endnu dybere indblik i det sprog, som vi skal skrive med, når vi skal skrive for dig. Det kan fx være, hvis teksten er til et LinkedIn-opslag eller -artikel fra din personlige profil, eller hvis du har hyret en tekstforfatter til at skrive din selvbiografi eller erhvervsbiografi. Du kan læse mere om ghostwriting i bloggen

Tekstforfatteren går til tasterne
Når interviewet er færdigt, skal det hele skrives. Der er mange småting at tænke på som tekstforfatter. På et overordnet plan er det vigtigt at kende genren. Er det en hjemmesidetekst, så har læseren en tendens til at skimme, hvilket du kan læse mere om i vores side om emnet. Er det til sociale medier, skal teksten fange med det samme, så læseren ikke scroller væk. I begge tilfælde skal teksten komme det i møde.

Fra sætning til sætning er der også vigtige ting at tænke på. Sætningerne skal være præcise og konkrete, så læseren ikke skal studse over meningen med dem. En anden god regel er at sætte grundled og udsagnsled tæt på hinanden, så læseren ikke glemmer, hvem der gjorde hvad. Læs mere i Sætningskonstruktioner – en professionel tekstforfatters murske

Afslutning af processen
Når skriveprocessen er færdig, skal teksten redigeres og passes til. Det gør vi både internt med en redaktørs friske øjne på teksten samt ud fra feedback fra dig. Når du er tilfreds med teksten, får den en afsluttende korrektur, hvorefter din tekstforfatter sender teksten retur til dig – og så er den klar til at komme ud i verden, hvad enten det er på LinkedIn, på en hjemmeside eller i en brochure.

Alle skriver til en målgruppe, mens de skriver – bevidst eller ubevidst. Sådan er vi bare indrettet. Men det er en stor fordel at være bevidst om, hvordan du skriver til en målgruppe, fordi det kan styrke din tekst. Det er en af de væsentligste ting, der adskiller en tekstforfatter fra en ikke-tekstforfatter.

Så hvordan skriver du til en målgruppe? Det er klart, at det kommer helt an på, hvilke tekster du skal bruge. Hvis du vil have tekster, der sælger, skal du vide præcis, hvad der fanger den målgruppe, som du skriver til. Mennesker er forskellige. Nogle vil bare have det billigt, mens andre går op i, at kvaliteten er 110 % i top.

Politik er et godt eksempel. Politikerne ved om nogen, hvordan man skriver tekster, der vil rykke holdninger. Politikere får lavet utallige målinger, der præcis måler deres målgruppes holdninger og værdier. På den måde ved politikerne præcis, hvilke sager de skal vælge, og hvordan de skal vinkle sagen, så den rammer deres modtageres følelser og får dem til at reagere og i sidste ende stemme på dem.

Det er meget det samme, som en tekstforfatter gør. Vi ved, at en håndværker skal skrives til på én måde, og at en akademiker skal skrives til på en anden måde. Helt simpelt forklaret. For i virkeligheden er der virkelig mange andre faktorer i spil.

Det fører frem til målgruppens sprog. Endnu en ting, en tekstforfatter er særlig bevidst om. Målgruppens sprog er essentielt, fordi gode tekster taler i øjenhøjde med læseren. Hvis du bruger akademiske floskler eller lange kringlede sætninger, risikerer du, at læseren ruller med øjnene og springer videre til den næste tekst, før du har givet ham dit budskab.

For at spice din tekst op kan du også vælge at bruge emojis i dine tekster. Det kan give noget ekstra dynamik til din tekst og gøre den lidt mere læsevenlig.

Hvis du vil læse mere om målgrupper og de forskellige målgruppers behov, så tag et kig på blogindlægget Taler du med din målgruppe, når du skriver? Guiden til at få din målgruppes opmærksomhed.

Hvis du synes, det bliver for omfattende at arbejde med målgrupper, kan du vælge at bruge en tekstforfatter til at skrive din tekst.

Hjemmesidetekster, opslag til sociale medier, nyhedsbreve etc. Der er nok af genrer at tage fat på som tekstforfatter. Det er derfor enormt vigtigt at have styr på de forskellige slags genrer og de forventninger, der er til dem, for at give de bedste forudsætninger for teksterne.

Der er fx meget forskel på, om du skriver virtuelt eller analogt. Hvis du skriver virtuelt, skal du være opmærksom på, at folk har en tendens til at skimme. Derfor skal du være opmærksom på at lave interessante og fængende overskrifter og på at sørge for, at nøgleord eller vendinger bliver markeret med fed. Det hjælper læseren med at sortere i viden og viser ham hurtigt, at det er en relevant tekst, han sidder med. Alt det uddyber vi i artiklen Hjemmesidetekster er din digitale vært.

Til sociale medier er det vigtigt, at du skriver levende og fængende, så du hurtigt får etableret en relation til læseren, så han eller hun ved, at det her opslag giver værdi til deres hverdag. Her skal du fatte dig i korthed, så læseren ikke skal læse en hel roman.

Nyhedsbreve er også et helt emne for sig. En misforståelse med nyhedsbreve er, at salg er endemålet. Det er det ikke nødvendigvis. Det vigtigste er, at du giver værdi til kunden. Det kan du bl.a. gøre ved at tage udgangspunkt i et typisk problem, som læseren står i. Du kan enten hjælpe med at løse det problem, eller du kan fortælle, at du står i et tilsvarende problem og derved skabe identifikation. Det kan du læse mere om her.

Creative writing er en disciplin inden for tekstforfatning, som vi gør brug af hos Cortekst, når det er relevant. Creative writing har færre regler og mere frie rammer end fx faglig formidlingsskrivning, der har regler og forventninger om bl.a. struktur, stavning og indhold.

Formålet med creative writing er at udtrykke tanker, følelser og stemninger frem for blot at formidle information. Der er derfor ikke noget i creative writing, der som sådan er forkert. Det er tekstforfatterens tanker og idéer, der er det vigtigste – ikke den logiske struktur eller det korrekte sprog.

Creative writing er altså en ekspressiv form skrivning, der stiller krav til, at du bruger din egen fantasi og historie til at formidle et bestemt budskab, følelse eller plot. Mange forbinder derfor især denne type af skrivning med skønlitteratur. Kernen i creative writing er dog først og fremmest at formidle menneskelige oplevelser, og derfor rækker disciplinens tilgange langt ud over skønlitteraturen.

Når en tekstforfatter skriver nonfiktive tekster – fx tekster til din hjemmeside, et SoMe-opslag eller en mail eller lignende – vil du derfor også kunne bruge disciplinens tilgange, da det først og fremmest handler om at kunne kaste et kreativt lys på din tekst. 

Hos Cortekst bruger vi fx creative writing til at holde kreativiteten i live og finde nye, spændende måder at skære en tekst på, da det er vigtigt, at en tekstforfatter kan matche kundernes ønsker og behov fuldstændigt. 

Når vi skriver en tekst for en virksomhed, skal vi både kunne matche en virksomheds tone of voice, modtagergruppe og værdier. Der er derfor ofte brug for at finde nye og kreative veje at gå til skrivningen på, og her er tilgangene fra creative writing en stor hjælp. 

Hvis du vil være klogere på, hvad creative writing går ud på, eller hvis du vil være bedre til at skrive, kan du booke vores workshop i creative writing. Her får du gode idéer og værktøjer til, hvordan du skriver bedre tekster. 

En produktbeskrivelse er den salgstekst, som ligger under hvert af dine produkter på fx hjemmesiden. Teksten forklarer, hvilket produkt der er tale om, og hvorfor det er værd at købe.

Formålet med en produktbeskrivelse er at give brugeren alle nødvendige detaljer om funktioner, fordele og udbytte ved produktet. Teksten skal øge interessen for produktet og skal i sidste ende få dine kunder til at gennemføre ordren.

Som tekstforfatter skal man dog ikke bare kunne formidle selve produktet og dets funktioner og værdier. Man skal også få teksten til at ramme sin modtagergruppe. Skriver du til en for bred modtagergruppe, bliver teksten for tynd og intetsigende for alle. Og skriver du til en for smal målgruppe, risikerer du ikke at få fat i alle de kunder, som produktet egentlig henvender sig til. Derfor kan en produktbeskrivelse være en kompliceret disciplin. 

Endelig skal en produktbeskrivelse også afspejle din virksomhed og de værdier, som du står for. 

For tekstforfatteren er det vigtigt at ramme plet med produktteksterne, da en god og fyldestgørende produktbeskrivelse ikke bare vil øge din konverteringsrate, men også spare dig for returneringer og utilfredse kunder, da fordele og ulemper ved produkterne vil fremgå klart inden køb.

Læs desuden mere om SEO-tekster, hvor du kan blive klogere på, hvordan tekst og SEO hænger sammen.

Brygger du på en idé om en fremtidig kampagne? Hos Cortekst er vi eksperter i formidling, og hvordan du skal kommunikere til dine kunder. Om din kampagne strækker sig over sociale medier, i dit nyhedsbrev eller fysisk, eksempelvis på en messe, hvor du får brug for flyers og bannere, så har vi som tekstforfattere de sproglige færdigheder. Vi har mange års erfaring med kampagnemateriale og trykt materiale som tekstforfatter.  

Og for nogle kunder er det ikke online, at de bedst møder deres kunder. Måske møder du oftere dine kunder til møder eller messer? Der er trykt materiale mere effektivt, eksempelvis i form af en flyer, bog eller magasin. Her kan kunderne sidde med noget i hånden, som de hurtigt kan læse og få et overblik over, hvad netop din virksomhed kan tilbyde, og hvem I er. 

Trykt materiale vs. digitalt
I dag er der meget fokus på strategier på sociale medier, og hvordan vi kan SEO-optimere, så vi kommer bedst og bredt ud til potentielle kunder. Men der er stadig en styrke i papiret. Der sker nemlig noget, når vi får noget fysisk i hånden, som vi skal læse. For vi husker nemmere ting, vi har stået med i hånden, frem for noget vi har scrollet hen over i feedet. 

Når vi læser bøger eller brochurer er vi mere opmærksomme på det, vi har mellem hænderne. Hvorimod det på computeren eller smartphonen er nemmere at blive distraheret af mails, der popper op, eller notifikationer fra venner på messenger. 

Teksten i trykt materiale har altså sin styrke i, at teksten bedre opfattes og forstås – og derfor er det, der står, vigtigt. En tekstforfatter kan redigere og/eller forfatte dit kampagnemateriale, så det opnår dets formål – det gør vi hos Cortekst.   

Den gode fortælling skaber salg
I dit kampagnemateriale er det vigtigt at have en storytelling, der sælger din virksomhed. Og den skal gå på tværs af alt digitalt og trykt materiale. På den måde får du skabt en samlet fortælling, der understøttes af en rød tråd gennem alt dit kampagnemateriale. Hvordan vi som tekstforfattere kan hjælpe dig med at sælge din virksomhed gennem den gode fortælling, kan du læse mere om under vores ydelse: Storytelling

Brug kundecases som reference
Det er ofte en god strategi at inddrage kundecases i trykt materiale som en del af dit kampagnemateriale. Hvad sælger bedre end tilfredse kunder?. Og dine egne kunders ord er den bedste måde for andre at høre om din virksomhed. De overbeviser ofte bedre, da det er folk “udefra”, som ellers ikke har tilknytning til virksomheden. Det er oftest bedre i stedet for at lægge al ansvaret over på en sælgende tekst, eller en medarbejder, der typisk anses som en, der bare gerne vil sælge sit produkt. Dine egne kunder har nemlig selv fået en oplevelse, som dine potentielle kunder gerne vil kunne spejle sig i. Læs mere om værdien af kundecases her.

Kampagnemateriale på andre sprog
Skal du til messer i udlandet, eller har du virksomheder forskellige steder i Europa? Vi samarbejder med en række skarpe oversættere, hvis du skal have oversat dit kampagnemateriale til flere sprog. De oversætter blandt andet til tysk, engelsk, spansk, polsk m.m. 

Vi har også kontakt til trykkerier, der udbyder forskellige løsninger til bannere, flyers, brochure. De supplerer med viden og tekniske færdigheder i forhold til opsætning, og hvordan vi fanger dine potentielle kunders opmærksomhed bedst. Din tekstforfatter – Cortekst – hjælper dig med, hvordan du får dine kunder fra papiret til købsknappen. 

En kampagne kan blive et stort projekt – og derfor skal det også være brugbart, så det får en effekt og ikke bare er penge ud ad vinduet. 

Eksempler på kampagnemateriale
Som tekstforfatter laver vi tekst til alle typer af kampagnemateriale, som ikke kun indebærer trykt materiale. Tekst til:

  • Sociale medier:
    • Facebook
    • Instagram
    • LinkedIn
    • TikTok
    • Youtube
  • Digitalt:
    • Hjemmeside
    • Annoncer til Google
    • Nyhedsbrev
    • Whitepaper
  • Trykt materiale
    • Brochure
    • Flyer
    • Roll up
    • Banner
    • Klistermærker
    • Visitkort
    • Plakater
    • Magasiner
    • Blade

Har du lyst til at læse mere specifikt om, hvilke fordele kampagnemateriale har for dig, så hop ind på Mias blogindlæg Tekst på tryk. Det tager 5 minutter at læse. Og Mia forklarer simpelt, hvordan du med fordel kan bruge trykt materiale i dine kampagner. 

Lad os høre fra dig