Få formidlet værdien, du giver dine kunder
Professionel tekstforfatning til hjemmeside og produktbeskrivelser
Din digitale vært
Din hjemmeside er din digitale vært, hvor du med skarpe tekster til hjemmesiden præsenterer potentielle kunder for, hvem du er, og hvad du kan tilbyde – men vigtigst af alt hvilken værdi de får af dig.
Med fængende produktbeskrivelser og hjemmesidetekst leveret af Cortekst holder du fast i kunderne, så de bliver ved med at læse. Online-kunder er typisk mere utålmodige, så en kvalitetstekst gør underværker på en hjemmeside, da du kan vække deres nysgerrighed allerede fra start, så de får lyst til at læse mere og kontakte dig.
Vores erfaring er din garanti for kvalitet
Hos Cortekst har vi meget erfaring med hjemmesidetekst og produktbeskrivelser, hvor vi er hurtige til at sætte os ind i den enkelte målgruppe og forfatte det, de vil læse om. Har du brug for andet end hjemmesidetekst eller produktbeskrivelser, kan du her læse om, hvad vi som tekstforfattere ellers udbyder.
Derfor skal du vælge Cortekst som din tekstpartner
Hurtig eksekvering
Vi er de bedste, til det vi gør, og vi har beskæftiget os med det i mange år. Du er derfor garanteret, at vi er hurtige til at skrive teksterne, og at de bliver i ordentlig kvalitet.
Eksperter i sprog og kommunikation
Med en universitetsbaggrund som cand.mag. er vi vant til at gå analytisk til værks, og vi har faglig forståelse for, hvad god kommunikation er.
Fleksibilitet
Vi tilpasser os altid din arbejdsgang, da vi ved, at du har mere at tænke på end blot tekstforfatning til hjemmeside. Vi er altid til at snakke med – også hvis du har en stram deadline.
Sådan arbejder vi med hjemmesidetekster og produktbeskrivelser
Du kan være sikker på, at vi går til din opgave med den professionelle hat på. Når vi starter et nyt samarbejde, er første skridt altid en indledende snak, så vi kan lære dig og din virksomhed at kende.
Indledende snak
Vi snakker om den opgave, du gerne vil have løst: hjemmesidetekst. Her gennemgår vi bl.a. dine tanker om målgruppe, tone of voice, formatet og formålet. Jo mere du har gjort dig af tanker, desto bedre, nemmere og hurtigere kan vi komme i gang.
Uforpligtende tilbud
Efter vi har fået et overblik over, hvad du ønsker fra os, sammensætter vi et tilbud til dig hurtigst muligt. Du kan læse mere om vores priser her.
Interview om emnet
For at komme dybere ind på, hvad din opgave konkret omhandler, aftaler vi altid tid til et møde. Du vælger selv, om det skal være over telefonen eller fysisk, alt efter hvad der passer dig bedst. Her gennemgår vi nærmere, hvad hjemmesideteksten skal indeholde. En væsentlig ting at snakke om er selvfølgelig også layout på hjemmesiden. Har du allerede en skabelon, vi skal skrive tekst til, eller skal du have lavet noget helt nyt?
Tekstforfatning
Selve hjemmesidetekst og produktbeskrivelser er der, hvor vi brillerer. Det tekst, du får fra os, er altid kvalitetssikret med en grundig huskorrektur, så teksten står helt skarpt.
Feedback
Med i vores tilbud har vi altid sat tid af til at gennemgå teksterne med dig efterfølgende, hvis du har behov for det. Du får redigeret og tilpasset teksterne, så du er fuldkommen tilfreds. Vi går aldrig fra en opgave, før teksterne er, som du vil have dem.
Læs mere om hjemmesidetekster?
Hjemmesidetekst beror på mange aspekter, som skal gå op i en højere enhed, for at din hjemmeside tiltrækker kunder. Det kan du læse mere om herunder:
Det vigtigste først
Online-kunder er typisk mindre tålmodige, og derfor skal det vigtigste altid komme først, så de i hvert fald når at få det med.
Skriv til din målgruppe
Formår du at tale til din kundegruppe gennem din hjemmesidetekst, så de føler sig knyttet til det, der står, er der større sandsynlighed for, at de køber det, du tilbyder. Den gode tekst giver os lyst til at købe.
Overskuelighed og layout
For at holde på læseren er det vigtigt, at du gør det nemt for dem at navigere på din hjemmeside. Derfor bidrager sigende overskrifter og punktopstillinger til en større brugervenlighed, som giver læseren lyst til at kigge videre.
CTA’er er lige så vigtige som det visuelle udtryk og tekstforfatning til hjemmesiden. De besøgende på hjemmesiden skal have nemt ved at navigere rundt på hjemmesiden, så de bliver guidet til de sider, hvor du vil have dem hen. CTA’erne kommer mellem eller efter afsnittene og produktbeskrivelserne. For at få den bedste effekt skal du indlede dine CTA’er med imperativer såsom: Få, tilføj, brug, se osv.
Vi har også lavet et blogindlæg, der yderligere gennemgår, hvad du kan gøre, for at din hjemmeside bliver en god digital vært. Få inspiration ved at trykke her.
Produktbeskrivelser er den tekstbeskrivelse, du læser, når du kigger på et produkt. En professionel tekstforfatter fanger essensen af dit produkt og formidler det i en produktbeskrivelse, så brugeren får lyst til at købe produktet. For at hjælpe brugeren med at få lyst til at købe produktet, skal teksten spille sammen med gode produktbilleder og et flot layout, hvilket ofte kræver et godt samarbejde mellem grafiker og tekstforfatter. I dette blogindlæg kan du læse mere om, hvad du kan gøre dig af tanker, når du skal få det visuelle og teksten til at spille sammen.
Priser på hjemmesidetekster er meget forskellige alt efter, hvad du skal have lavet. Men vi vil gerne komme det nærmere, hvad en hjemmesidetekst koster.
Cortekst har en timepris på 800 kr. i timen. Derfra afhænger prisen af, hvor mange over- og undersider du skal have skrevet, og hvor meget der skal stå på siderne.
Det fleste hjemmesideopgaver, vi har lavet, har ligget i spændet mellem 2.500-5.000 kr.
Få en mere udførlig pris og priseksempler herunder.
Du får her tre eksempler på tekstforfatning af hjemmeside, som vi har lavet for andre kunder:
1. Mindre tekstforfatning eller redigering af tekst til 300 kr.
En kunde havde en produktside, der trængte til at blive løftet og SEO-optimeret. Vi tog en kort snak om behovet og lavede opgaven for 300 kr. for optimering af 200 ord på produktsiden.
2. Tekst til ny hjemmeside 5.600 kr.
En kunde ønskede tekst til forsiden og fem landingssider på hjemmesiden. Vi startede med 1 times interview om målgruppen, USP’er, ydelser, historien bag mv.
Derefter sørgede vi for tekstforfatningen ud fra interviewet, SEO-ord, layout mv. på 7 timer inkl. redigering og korrektur.
3. Redigering af eksisterende tekst til hjemmeside til 7.600 kr.
En kunde ønskede deres eksisterende tekster opdateret til ny hjemmeside. Vi afsatte 1 time til interview om tone of voice, målgruppe, sprog og virksomhedens identitet. Derefter afsatte vi 1 time til opdatering af hver af de seks undersider og 2,5 time til redigering og korrektur af anden ansat ved os.
Prisen var inkl. efterfølgende tilpasninger og redigeringer ud fra feedback fra kunden.