Kundecase – den mest effektive værdiformidling

Få Cortekst til at skrive dine kundecases

Får du fortalt dine gode kundehistorier?

Ingen er bedre til at sælge os end vores kunder. Du kender det sikkert selv – hvis du er på udkig efter en ny leverandør, et nyt produkt eller andet, kigger du efter, hvad andre har sagt – og hvad andre har oplevet. Det skaber tillid at læse andres erfaringer. Derfor er det utrolig vigtigt at huske at formidle de historier, dine kunder bærer rundt på. 

Målet med en kundecase er at sætte ord på de udfordringer, som du har løst for din kunde, og den værdi, de har fået. Ved at bruge kundens ord skriver vi om de pains, som andre potentielle kunder kan nikke genkendende til, og på den måde kan du bruge kundecasen til at fange opmærksomhed. Når potentielle kunder læser om, hvordan du har løst udfordringen, og hvilken værdi din kunde har fået ud af det, vækker det deres interesse for at få vendt deres egne udfordringer til værdi.

Kundecases, der gør en forskel for din forretning

Vi ved, du gør en stor forskel for dine kunder – brug det effektivt til at sørge for, at det også gør en forskel for din forretning. Vælger du os til at forfatte dine kundecases, lover vi at gøre en forskel for dig. Dine kunder er i trygge hænder hos os og bliver altid behandlet, som vi selv ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler os.

En kundecase er ikke bare tekst, og det gælder ikke blot om at få nogle gode udtalelser, som du kan bruge til at skaffe nye kunder – det er ikke sådan, vi betragter kundecases! Du skal opretholde din gode relation til din kunde, og om noget skal kundecasen være med til at styrke den relation og jeres fremtidige samarbejde. Dét er lige så meget vores fokus som at få en god historie i hus.

Derfor skal du vælge Cortekst som din tekstpartner

Vi lytter og forstår

Vi er eksperter i at lytte – og i at forstå. I praksis betyder det, at vi kan omsætte kompliceret viden til en velformuleret og modtagerorienteret kundecase.

Kvalitetstekster

Vi vægter vores faglige stolthed højt og går til dine tekster med afsæt i vores cand.mag i dansk samt vores mange års erfaring med tekster til virksomheder.

100 % tilfredshed

Din kundecase er først færdig, når du er 100 % tilfredshed. Det betyder, at vi aldrig slipper din tekst, før du er tilfreds med resultatet.

Sådan arbejder vi med din kundecase

Indledende dialog mellem dig og os

Et godt samarbejde starter altid med en dialog, hvor vi lærer hinanden at kende. Det giver os et stærkere grundlag at skrive ud fra, når vi kender dig, din virksomhed og jeres tone of voice.

Sammen fastsætter vi rammerne for kundecasen

Hvad er formålet med teksten? Skal den være konverterende, informerende eller inspirerende? Hvem er målgruppen? Hvilket format skal teksten have, og hvilke platforme skal du bruge den på? 

Her aftaler vi også, om du ønsker at bruge noget af teksten et andet sted, fx som en tekst til et LinkedIn- eller et Facebook-opslag – eller hvis kundecasen både skal udformes til en digital platform samt til et format til tryk.

Seotekst udarbejdet med en professionel tekstforfatter
Samtale - god kommunikation giver de bedste samarbejde

Du formidler kontakten, vi aftaler interview med kunden

Når du har aftalt med din kunde, at de vil bidrage til en kundeudtalelse, sender du kundens kontaktoplysninger til os, hvorefter vi kontakter kunden og aftaler et tidspunkt, der passer ind i deres kalender, hvor vi kan lave interviewet.

Vi interviewer kunden, enten gennem en telefonsamtale eller ved et møde hos kunden

Forud for interviewet forbereder vi spørgsmål, som du selvfølgelig har mulighed for at læse igennem og komme med input til – hvis du ønsker det.

Vi skriver ud fra kundens ord og redigerer ud fra vores faglige ekspertise

Når vi formulerer din kundes ord på skrift, har vi samtidig et fagligt blik på teksten. Derfor træder vi altid et skridt tilbage, betragter teksten og redigerer den, så den passer til netop din virksomhed, din målgruppe og din tone of voice. Du kan læse mere om vores tilgang til tekstforfatning her.

Du og kunden får teksten til gennemlæsning

Når teksten er skrevet, får du og kunden den til gennemlæsning. Du bestemmer, om du vil læse teksten og give feedback, før kunden får den til gennemlæsning, eller om kunden skal godkende teksten, før du og vi finpudser de sidste detaljer.

Vi retter til ud fra feedback

Når vi har fået feedback, retter vi teksten til, så både du og kunden kan godkende indholdet. Er vores samarbejde nyt, vil der ofte være et par redigeringsrunder, før vi rammer helt præcis med tekstens tone. Jo mere vi samarbejder, desto bedre kan vi ramme tonen i første omgang.

Teksten får en afsluttende korrektur, som sikrer kvaliteten

Når teksten er godkendt, giver vi den en sidste korrektur, så vi er 100 % sikre på tekstens sproglige kvalitet. 

Skal teksten sættes op til tryk eller på hjemmeside, giver vi den også gerne en sidste korrektur som en ekstra kvalitetssikring, der sørger for, at der ikke er forsvundet ord eller dukket ekstra linjeskift, mellemrum, forkerte orddelinger osv. op i formateringsprocessen.

Få en rettelse af dit whitepaper

Kom i gang med kundecases!

Læs mere om kundecases

En kundecase er en tekst, hvor en kunde fortæller om, hvordan deres oplevelse har været med en bestemt virksomhed, en service eller et produkt. Der er mange former for kundecases og mange forskellige emner, som en kundecase kan handle om. Det afhænger helt af produktet, servicen og samarbejdet. 

Sælger du produkter, kan det give god mening for dig at få skrevet kundecases, der fortæller om de enkelte produkter – medmindre du gerne vil sætte fokus på en samling af produkter, måske en serie eller en kollektion. Sælger du services, kan du på samme måde vælge, om dine kundecases skal handle om de konkrete services, du sælger, eller om det er samarbejdet mellem dig og din kunde – og den værdi din kunde får heraf – der skal være omdrejningspunktet. 

Det handler dermed om, hvad du gerne vil have fokus på, og hvad formålet er med kundecasen. Vi rådgiver dig gerne om netop formål og vinkel, når vi har den indledende dialog, sådan at vi får sat ord på, hvad du gerne vil bruge casen til, og hvilken værdi den skal komme ind på. Du kan læse mere om vores ekspertise som tekstforfatter her.

Der er mange forskellige måder at bygge en kundecase op på: Den kan være kort, den kan være lang, den kan være beskrivende, underholdende og sælgende. Det er altid en god idé at lave opbygningen ud fra, hvad formålet er med casen.

Hos Cortekst arbejder vi oftest med kundehistorier, der er udformet som artikler, og hvor det er kundens ord, der er i fokus. Det betyder, at teksten har en overskrift, en underrubrik, afsnit og overskrifter samt citater. 

Det er også muligt at nøjes med korte citater, hvilket kan være en god løsning, hvis du fx har rigtig mange forskellige produkter. En tredje løsning kan være blot at beskrive, hvad du har udført for kunden, så kundecasen består af en beskrivelse af opgaven. Her kommer kunden dog ikke selv til orde, og vi anbefaler typisk ikke denne løsning – du kan læse om hvorfor i næste afsnit.

Det skaber mere troværdighed. Kort og simpelt. Det er det stærkeste argument for at bruge kundens egne ord i casen. Laver du blot en casebeskrivelse, er der ingen information om, hvilken værdi din kunde oplevede at få, og hvordan de generelt oplevede samarbejdet – og det er det, nye, potentielle kunder vil høre om! Du kender det sikkert selv, hvis du er på udkig efter et nyt TV, en ny frisør eller en ny leverandør til din virksomhed – vi vægter, hvad andre har oplevet, højere end meget andet. Og det er netop argumentet for at lave kundecases i det hele taget, og det frasorterer du, hvis du blot laver en beskrivelse af opgaven og den værdi, som du mener, du har leveret.

En anden ting er, at du får sat nogle meget præcise ord på, hvilken værdi din kunde oplever. Det giver typisk en mere konkret ordlyd, end hvis vi selv formulerer den værdi, vi sælger. De ord rammer din målgruppe direkte, og du kan også vælge selv at ’genanvende’ de ord, når du kommunikerer med potentielle kunder.

Når vi skriver ud fra kundens egne ord, betyder det, at vi skriver teksten med en neutral fortæller, som objektivt fortæller om virksomheden (altså din kundes virksomhed) og om deres udfordringer, deres løsning på udfordringen (din virksomhed) og den værdi, de har fået ud af det – hele vejen igennem suppleret med citater fra kunden selv.

Du kan styrke troværdigheden yderligere, hvis din kunde også giver tilladelse til, at du bruger billeder af dem. Det gør personen og virksomheden mere virkelig og forstærker dermed de udsagn, kunden er kommet med.

Kundecases er utroligt stærke som markedsførings- og salgsredskab. Du skal investere i kundecases for at hjælpe din salgsproces på vej og varme dine leads op – har de læst dine kundecases på forhånd, er de tættere på et potentielt køb. Som markedsføringsredskab kan du bruge kundecases til at skabe mere synlighed, omtale og kendskab til din virksomhed.

En anden mulighed er at bruge dem internt til at forbedre jeres samarbejde og relation. Når du ved, hvad din kunde sætter pris på, ved du også, hvad du skal blive ved med at gøre og måske gøre mere af for at beholde dem som kunde. Samtidig kan du bruge det i salgsprocessen, når du skal finde de rette ord i dine dialoger med potentielle kunder.

Der er mange steder, hvor du kan bruge dine kundecases. En god idé er at have dem på hjemmesiden, hvor du kan linke til dem fx via opslag på LinkedIn, Facebook, Instagram samt andre sociale platforme, som du bruger. Du kan også sende dem ud med dine nyhedsbreve, hvis du bruger det – det handler om at tænke på, hvor den målgruppe, du gerne vil have til at læse casen, befinder sig, og på hvilke kontaktflader du kan komme i kontakt med dem. 

Du kan også vælge at få sat din kundecase op i en PDF, vedhæfte den i salgsmails eller efter din signatur. Du kan også printe den ud og tage den med ud på salgsmøder, til messer osv.

Få en skarp kundecase!