FOREDAG & WORKSHOPS

VI VIL GERNE DELE

Kan du være iværksætter, når du fx er humanist og tekstnørd? Hvad er creative writing? Hvordan skriver du gode tekster til sociale medier? Hvordan hænger forlagsbranchen sammen, og hvordan skriver du en bog? Alt det holder vi foredrag eller workshops om – og vi kommer gerne ud til dig og lærer fra os.

Se fx vores video fra workshoppen ”Bogens vej til læserne” og kontakt os for et uforpligtende tilbud på et af vores foredrag eller workshops.

Idéen er din!
Har du specifikke ønsker til et tema eller en vinkel, tager vi gerne udfordringen op. Det følger med iværksætteren i os  vi kan ikke lade være! Vi har allerede bevæget os ud på ukendt grund med foredrag om bl.a. bootstrapping og workshops om at sælge, når du ikke er født sælger. Så værsgo! Ring og fortæl os din idé.

FORFATTERENS MULIGE VEJE TIL UDGIVELSE

Hvilke muligheder er der for dig som forfatter, når du skal have udgivet din bog? Lær, hvilke muligheder du har, hvordan du skriver et skarpt følgebrev og vælger det rigtige forlag.

CREATIVE WRITING - SKRIVEKURSUS

Creative writing er en disciplin inden for tekstforfatning, som kan give skriveglade rigtig gode værktøjer. Få nye idéer og værktøjer til at skrive bedre tekster.

KVINDER, HUMANISTER OG IVÆRKSÆTTERI

Kan du være humanist og iværksætter? Kan du drive en forretning, selvom du ikke har en uddannelse, der lægger op til det? Og hvordan er det at være kvinde i en ”mandeverden”?

BOGENS VEJ TIL LÆSEREN​

Hvad sker der, når forfatteren har skrevet manuskriptet? Lær om bogens vej ud til læseren og kom igennem de forskellige trin, såsom hvad en forlægger, en redaktør, korrekturlæser, grafiker m.fl. arbejder med.

IVÆRKSÆTTERI OG INNOVATION​

Vi har en anden baggrund i iværksætteri end mange andre iværksættere, fordi vi har lært alt fra bunden. Derfor har vi også en helt anden indgang til det at lave iværksætteri. Lær at være innovativ på en utraditionel måde.

FORLAGSBRANCHEN

Forlagsbranchen er en kompliceret verden. Da vi startede Forlaget Forår i 2018, skulle vi på egen hånd lære at navigere i branchen – og nu vil vi gerne dele ud af vores egne erfaringer. Lær om forlagsbranchen med os.

Workshop om iværksætteri

Kan du være iværksætter, selvom du ikke har håret slikket tilbage og popper champagne på D’Angleterre, har udviklet en ny app eller har opfundet den dybe tallerken?

Vi tilbyder en workshop om iværksætteri og innovation med et andet fokus, som helt sikkert vil få dig til at tænke en ekstra gang over, hvad det vil sige at starte sit eget – og om det er noget for dig.

Se på listen til herunder, hvad vi fx kan komme rundt om til en workshop om iværksætteri. 

Skriveteknikker og forlagsbranchen

HVEM ER VI?

Vi er to unge iværksættere, der sammen har startet både tekstbureauet Cortekst (2016) og Forlaget Forår (2018). Som stiftere og ejere af både Cortekst og Forlaget Forår arbejder vi begge med en hulens masse kasketter på. Derfor har vi både titler som forlæggere, tekstforfattere, redaktører og mange flere. Dét ser vi som en stor styrke. 

Vi er ikke født iværksættere, men vi er vokset med opgaven, og vi vil gerne slå et slag for, at du kan, hvis du vil.

En workshop med os tager udgangspunkt i os selv som iværksættere og selvstændige: Tekstbureauet Cortekst og Forlaget Forår. Begge virksomheder, som er stiftet og drevet af to unge kvinder, som ydermere er humanister. Det lyder næsten for problematisk til at være sandt, ikke? Det er det ikke! Og vi vil gerne fortælle dig hvorfor.