Sætningskonstruktioner - en professionel tekstforfatters murske

Mia Rasmussen

Mia Rasmussen

Tekstforfatter og administrerende direktør
Partner og medstifter af Cortekst

Læsetid: 8 minutter

- DET AT KONSTRUERE EN SÆTNING, SÅ DEN ER LET AT FORSTÅ

Er sætningskonstruktioner ikke kun noget, som de ultimative tekstnørder beskæftiger sig med? Jo, måske på det bevidste plan, men grundlæggende arbejder vi alle med sætningskonstruktioner hver evig eneste gang, vi skriver en tekst. Forskellen er blot, at tekstnørden – og den professionelle tekstforfatter – tænker over det.

Hvis du nu ikke har planlagt at blive professionel tekstforfatter, hvorfor skal du så læse det her blogindlæg? Det er ganske enkelt: Fordi du med få nemme råd kan optimere dine teksters læsevenlighed. Og det gælder både dine opslag på LinkedIn, dine mails, hjemmesidetekster og hvad ellers, du sidder og skribler på.

Og hvorfor er det, at du skal være venlig over for dine læsere, når du skriver? Fordi du (med al sandsynlighed) gerne vil have dem til at læse det, du skriver! I dag er vi rigtig mange, der kæmper om synlighed og visninger, mod algoritmer og sponsorerede opslag, og derfor er det en god idé at gøre det nemmere for vores læsere at læse vores tekst – det er snebolden om igen, jo flere der læser, desto større eksponering.  

Hvad er sætningskonstruktioner?

Sætningskonstruktioner er kort sagt konstruktionen af ordene i en sætning. Mængden af ord, rækkefølgen af ord, ordenes funktion og ordenes materiale sat sammen. Det lyder meget byggeteknisk, og det er også en god metafor for at tale om sætningskonstruktioner – at se ordene hver for sig som mursten, der sættes sammen for at opbygge den bedste sætning.

Hvordan arbejder en professionel tekstforfatter med sætningskonstruktioner?

Når vi som tekstforfattere skriver din tekst, holder vi et skarpt øje med mere end blot ordene i teksten, og hvad de siger – vi holder mindst lige så meget øje med, hvordan de siger det. Når vi leger med sætningskonstruktionerne, kan vi samtidig jonglere med tekstens udtryk og den måde at henvende sig til læseren på. En tekstforfatter kan holde en tekst i kort snor, hvis den skal være konkret og hurtigt læst, men vi kan også slække på tøjlen og give lang line, hvis teksten skal være mere legende, kreativ eller detaljeret. 

Tekstens udtryk kommer gennem valget af opbygningen af sætninger – skal der være mange lange? Mange indskud i sætningerne? Hvor i sætningen placerer vi grundleddet og udsagnsleddet? Hvordan kobler vi sætningerne? Alle de valg, som skribenten enten tager bevidst eller ubevidst, er med til at forme den endelige tekst. Vil du gerne være sikker på, at du træffer de rigtige valg, så du opnår det, der var hensigten med dit skriv? Så læs med herunder. 

Hvis du vil have den korte version, kan du også se med i tekst-TV om sætningskonstruktioner.

Tips til gode sætninger

  • Fortæl hurtigst muligt, hvem der gør hvad 
  • Placer grundled og udsagnsled tæt på hinanden
  • Pas på mange indskud i den samme sætning
  • Forkort lange sætninger 
  • Varier dine sætningskonstruktioner

Et langt forfelt giver mange genlæsninger!

Fortæl læseren, hvem der gør hvad i sætningen – og helst inden, at læseren har glemt, hvad det er, de gør. Måske har du selv prøvet at genlæse en sætning, fordi du mistede tråden halvvejs gennem den? Det er, hvad der kan ske, hvis sætninger er skrevet med et langt forfelt. 

Grundled og udsagnsled styrer, hvordan læseren forstår resten af sætningen, og hvis vi først sent får at vide, hvem grundleddet er, og hvad det er, de gør, så læser vi teksten uden at have en retning. Det svarer lidt til, at du sætter dig ud i din bil, starter motoren og begynder at køre uden at have den fjerneste idé om, hvor du skal hen. Giv derfor din læser en vejviser, der kan guide dem gennem din tekst.

Når først læseren er nået et stykke hen i teksten, kan vi lege mere med placeringen af grundled og udsagnsled, fordi læseren så har fået en idé om, hvem og hvad teksten handler om.

På denne side kan du se en god illustration af, hvad det vil sige, når dine sætningskonstruktioner har et langt forfelt (forvægt).

Hvem var det nu lige, der forsvandt ud ad døren?

Det er fint, du får smidt grundleddet ind i begyndelsen af teksten, men hvis du så først får sat udsagnsleddet på til sidst, og måske først efter du har skrevet en masse indskud, som har ekstra indskud i indskuddet, præcis som jeg har her, så ender det med, at læseren har glemt, hvem grundleddet i sætningen egentlig var … 

Læseren, der var 46 år gammel og boede i et villahus sammen med sin kone, som var opvokset i samme by, og med deres to børn, der begge gik i den lokale skole, hvilket de var meget glade for, til trods for at børn i deres alder kan have tendens til at være skoletrætte, forsvandt ud ad døren.  

Her handler det altså meget simpelt om ikke at sætte for mange mellemled imellem grundled og udsagnsled. Og hvis du skulle være blevet lidt rundtosset nu: For en god ordens skyld er grundleddet her ”læseren”, og udsagnsleddet er ”forsvandt”.

Du bliver rundtosset af for mange sidehistorier

Ligesom eksemplet herover viser, hvorfor du skal placere hovedsætningens grundled og udsagnsled tæt på hinanden, kan den også illustrere, hvorfor du skal passe på med at skrive for mange indskud. Du kender det sikkert også fra de personer, der altid skal uddybe deres historie med en masse sidehistorier, før de kommer frem til pointen. Som lytter mister vi fokus og glemmer, hvad det var, det egentlig handlede om. Det samme sker ved mange indskud i dine sætninger. Læseren kan miste både fokus og overblik, og desuden udvander det den pointe, som du gerne vil have frem i sætningen. Forsøg så vidt muligt altid at have én pointe i din sætning – det giver overblik!

Lange sætninger er en guldmine for misforståelser

Lange sætninger kan gemme på både for mange indskudte sætninger og lange forfelter (altså sætninger, hvor udsagnsled og grundled kommer sent i sætningen). Derfor skal du have tungen lige i munden, når du begiver dig ud i lange sætninger. Sørg for at holde læseren i hånden, så du ikke taber dem undervejs – og så husk på, at lange sætninger kræver længere tids koncentration for læseren. Giv dem en pause til at puste ud. Skriv ikke tre lange sætninger efter hinanden. Når du har styr på konstruktionen i din lange sætning, og du giver læseren muligheden for at trække vejret ind imellem, sker der ikke noget ved at tilføje en længere sætning – tværtimod kan det være med til at skærpe læserens fokus på en bestemt pointe. 

Du kan tjekke din tekst for lange sætninger ved at trykke enter efter hvert punktum. Det giver et godt visuelt overblik over, hvor mange lange sætninger der er, og hvor tæt de står på hinanden. Når du skal rense ud i lange sætninger, kan du se efter, om du kan erstatte et komma med et punktum. Det er ofte muligt, fordi vi i et skriveflow har tendens til at sætte komma mellem to helsætninger. Det sker, når vi skriver, som vi tænker og altså skriver i talesprog (se også vores blog om talesprog og skriftsprog). Andre gange kan det være nødvendigt at skrive sætningen helt om. Det er typisk nødvendigt, når den lange sætning er for knudret og kompliceret – og så skal du være ekstra opmærksom. 

Sørg for at finde dine lange sætninger, og giv dem en ekstra redigering. Så undgår du at miste læseren i en fælde af snørklede ord.

Varier dine sætningskonstruktioner!

Starter du alle dine sætninger med grundledet? 
Er det altid det samme ord, du bruger til at binde dine ledsætninger til hovedsætningen?
Bruger du altid udsagnsleddet først i dine sætninger (som i denne opremsning)?  

Hvis din tekst skal have et godt flow, er det vigtigt at variere dine sætningskonstruktioner – og det gælder både dit ordvalg, opbygningen af sætningen og især sætningernes længde. Ja, du skal undgå for mange lange sætninger, men brug dem til at uddybe enkelte essentielle pointer. Så længe du har styr på sætningens konstruktion.

Når en tekst bliver for ensformig, bliver læseren træt af at læse den. Derfor skal du ikke kun skrive korte sætninger uden indskud eller andre finurligheder. På samme måde skal du også undgå at starte alle dine sætninger med ’så’ eller ’og så’ – så går der lynhurtigt børnebog i dine tekster, og så bliver de ret hurtigt trivielle at læse, så dine læsere keder sig, og så hopper de fra, så nu stopper jeg også med at skrive så.

Et ekstra tip! Tekstr.dk har udviklet et værktøj, der viser dig, hvor i teksten din læser falder i søvn. Smart, ik’? Og så er det super nemt! Tjek det ud her.

Læsevenlighed - fordi tekster skal være til at læse!

Når vi nu taler om sætningslængder og læsevenlighed, er der faktisk et meget konkret værktøj, der kan måle på din teksts læsevenlighed – nemlig lixtal! Du kan søge efter lixberegner på Google. Prøv dig frem. De er ikke alle lige præcise, men de kan stadig give et godt indblik i din tekst. 

Det optimale lixtal for din tekst afhænger af din målgruppe, mediekanal og tekstens formål. Et lixtal mellem 25-34 er betegnet som en let tekst for øvede læsere, mens 35-44 er en middelsvær tekst. En tommelfingerregel er, at hvis du ikke skriver til børn, skal du holde dig over 25, og hvis du ikke skriver faglitteratur, skal du holde dig under 45. 

Brug mine råd til at få skrevet nogle gode tekster, der ikke bliver for knudret for din læser. Det hele handler jo om, at dine tekster skal læses, ikke? Så gør dig selv en tjeneste og ha’ styr på dine sætningskonstruktioner.

Skriv en kommentar