Talekunst og skriftkunst er ikke den samme disciplin

Mia Rasmussen

Mia Rasmussen

Adm. direktør og ansvarlig for salg
Partner og medstifter af Cortekst

Derfor skal du være opmærksom på, om du bruger talesprog i din skriftlige kommunikation

At have ordet i sin magt kan have forskellige betydninger. Vi kender alle taleren, der kan tryllebinde sine tilhører med ord og gestik, eller forfatteren, som kan trække sine læsere helt frem på stolen. Begge bruger de sproget som redskab, men de gør det ikke med de samme metoder. Klart, der er nogle tricks, som virker begge veje, men opbygningen af tekstens/talens helhed og ordenes konstruktion følger ikke de samme regler. Faktisk kræver det sin mester at blande dem – fordi du er nødt til at kende reglerne for begge discipliner, før du kan bryde dem.

Nu til det store spørgsmål – hvorfor er det vigtigt for dig? Måske har du ikke intentioner om at blive en stor taler eller en bestseller-forfatter. Men hvis du udtrykker dig på skrift på vegne af din virksomhed, så vil både du og dine læsere have gavn af, at du er opmærksom på at skrive, når du skriver – og tale, når du taler: Fx i en LinkedIn-artikel eller et blogindlæg som det her, i en jobansøgning til drømmejobbet eller måske bare den personlige blog. Gavnet kommer af, at dine tekster vil blive skarpere og kommunikere mere tydeligt til (og med) dine læsere. Nogle tror, at skriftsprog er kompliceret og tungt at læse, men der er mange former for skriftsprog, og ja, der er genrer, som du nærmest skal kæmpe dig igennem (tænk på et brev fra kommunen eller SKAT). Hvis skriftsproget bruges rigtigt, kan det både være legende og let – og med garanti nemmere for læseren at forstå end talesprog.

Forskellen på talesprog og skriftsprog

 

De overordnede forskelle på talesprog og skriftsprog er:

Talesprog

Skriftsprog

Løs komposition

Struktureret komposition

Mange ord (fyldord, gentagelse m.fl.)

Økonomisk valg af ord

Indforstået, springende og spontant

Præcist, sammenhængende og forberedt

Mange gentagelser

Få gentagelser

Lad os tage et eksempel på skriftsprog og talesprog – hvad er hvad i nedenstående?

1. Hvis du gerne vil have sådan en, øh, en struktur, altså en klar struktur, ik’, når du skal skrive noget til fx nogen, altså som du gerne vil, øh, nogen, du skal fortælle noget, så er det godt at læse det sådan igennem, altså gå teksten igennem og, øh, sådan rette den, inden du sender, inden du slipper den helt, ik’.

2. Hvis du vil have en klar struktur, når du skriver, er det vigtigt at læse teksten igennem og rette den til, når du er færdig.

Hvilken af de to er talesprog, og hvilken er skriftsprog?

Hvis vi i stedet for at kigge på sproget som helhed ser på sætninger, er det følgende forskelle, du skal være opmærksom på:

Talesprog

Skriftsprog

Kortere sætninger og perioder

Længere sætninger og perioder

Oftest bagvægt

Oftest forvægt

Flest korte helsætninger

Flest lange helsætninger

Sideordnede og korte ledsætninger

Underordnede og omfangsrige ledsætninger

Mange sætningskløvninger

Få sætningskløvninger

Flere ufuldstændige/afbrudte sætninger

Få ufuldstændige/afbrudte sætninger

Flere omstartere, eftertanker, selvrettelser og gentagelser

Få omstartere, eftertanker, selvrettelser og gentagelser

Mange sætningsknuder

Få sætningsknuder

Opløste konstruktioner

Sammensatte konstruktioner

Men hvad betyder alle de her ting? Lad os se på nogle eksempler.

Bagvægt: Du går ud fra, at bagvægt fortæller noget om, hvorhenne vægten ligger i det, der bliver sagt, selvom bagvægt faktisk er, når hovedsætningen (altså det vigtigste) kommer før alle ledsætningerne.

Hovedsætningen er markeret med understregning.

Forvægt: Modsat bagvægt, hvor sætningens hovedsætning står forrest, så den er mere kronologisk, og så det kan være nemmere at huske, hvad sætningen egentlig startede med, og hvad dens pointe egentlig er, kommer hovedsætningen først til sidst i sætninger med forvægt.

Hovedsætningen er markeret med understregning.

Sideordnede: Jeg gik en tur, og jeg købte en kop kaffe, tog jeg på kontoret, så jeg kunne arbejde, så jeg kunne blive færdig med mine projekter inden weekenden.

De sideordnede konjunktioner er her understregede.

Underordnede: Jeg gik en tur, fordi jeg gerne ville købe en kop kaffe, som jeg kunne tage med på kontoret, hvor jeg skulle arbejde med mine projekter, da de skulle være færdig inden weekenden.

De underordnede konjunktionerne er her understregede.

Sætningskløvning: Det er i dag, rapporten skal være færdig. (Uden kløvning: Rapporten skal være færdig i dag).

Sætningen er altså ’kløvet’ i to led, selvom den som basis-sætning kunne stå som ét led.

Sætningsknude: Bloggen sagde hun skulle være færdig i dag. (Uden sætningsknude: Hun sagde, bloggen skulle være færdig i dag).

Ledsætningens subjekt er altså blevet fremhævet ved at være rykket forrest i sætningen.

Bonusinfo: Det er altid valgfrit, om du vil sætte komma i sætningsknuder – også selvom du sætter grammatisk komma.

Opløste/sammensatte konstruktioner: Problemer med at skrive (opløst) / Skriveproblemer (sammensat).

Har du tænkt over, at tale og skrift henvender sig til forskellige sanser? Den ene er akustisk og auditiv, mens den anden er visuel.

Tager vi et spadestik dybere, er der også forskel på de ord, som bliver brugt i hhv. talesprog og skriftsprog:

Talesprog

Skriftsprog

Slangudtryk, fyldord, bandeord, dialektord

Fravær af slang, fyldord, bandeord og dialektord

Flere korte ord

Flere lange ord og verbalsubstantiver

Flere konkrete ord

Flere abstrakte ord, fremmedord og fagtermer

Mange små ord og faste udtryk (ik’, øh, nej da)

Få små ord og faste udtryk

Mange ”og” og ”men”

Færre ”og” og ”men”

Alle de her små elementer af sproget er altså med til at gøre tale og skrift til to forskellige sprog, der hver især følger sit eget regelsæt og sine egne mønstre.

Talesprog og skriftsprog - hvad bruger vi det til?

Det typiske inden for talesprog er sådan noget som dialekter og slang. Men talesprog kan også være talesprog – altså det sprog, vi bruger, når vi holder en tale (hvis altså taleren har styr på sit talesprog). Og hvad bruger vi så skriftsproget til? Den mest umiddelbare fordel ved skriftsproget er fastholdelsen af ord samt muligheden for at kommunikere på tværs af tid og sted. Derudover er der en lang række andre områder, hvor skriftsproget kan bruges, bl.a. til at underholde, informere og sælge (læs Maries blog om, hvad vi kan bruge tekst til).

Hvis vi skal dykke lidt dybere ned i, hvad der adskiller de to sprog fra hinanden, så tænkt over, hvor mange der ville sige: “I henhold til vores aftale”, når de taler med en anden person, og hvor mange der omvendt ville skrive: ”Sku’ vi ik’ lige have talt om den der aftale, du ved nok, som vi aftalte, eller?”

Vi bruger talesproget i samtaler med andre mennesker, eller når vi fortæller nogen om noget. Det er spontant og opstår i nuet, typisk uden vi tænker længe over, hvad vi vil sige, eller hvordan vi vil sige det. Det er som regel knyttet til den konkrete situation og præget af de mennesker, vi taler med – og så suppleres det i høj grad af vores non-verbale kropssprog i form af gestik og ansigtsudtryk.

Skriftsproget er derimod beregnet til at kunne fastholdes og forstås af mange forskellige mennesker, vi ikke har kontakt med her og nu. Derfor kræver skriftsproget mere præcision og mere forberedelse, netop fordi det er en form for kommunikation, der ikke er afhængig af den direkte kontakt. Talesproget kan ofte være indforstået, fordi du kan referere til den konkrete situation og tage specifikke hensyn til dem, du taler med (fx hvis du lige diskret henviser til firmafesten forrige år). Her skal skriftsproget i stedet sørge for at få alle detaljerne med og endda give konkrete eksempler, for at læseren kan forstå, hvad der kommunikeres. Skriftsproget og talesproget adskiller sig altså meget fra hinanden.

Har du tænkt på, at skrift faktisk fungerer som stedfortræder for tale?

Skal du ikke altid skrive med skriftsprog?

Selvfølgelig kan du blande disciplinerne – det har jeg allerede indrømmet – men er det muligt at tilnærme sig talesproget totalt i skrift og omvendt?

I rigtig mange litterære tekster, som givet deres form er skriftsprog, er der forsøg på at tilnærme sig talesproget for at gøre teksten mere spontan og virkelighedsnær. Tager du et lidt mere grundigt kig på sproget, vil det typisk vise sig, at nok har teksten enkelte talesproglige træk, men grundlæggende er der tale om en litterær konstruktion og en tilnærmelse af talesproget. Det skyldes simpelthen, at talesproget i sin rene form er karakteriseret ved det sprog, vi bruger, når vi taler sammen til daglig, og det er oftest alt for ustruktureret og indforstået til at give mening på skrift.

Noget helt andet er, om det overhovedet har nogen værdi at tilstræbe fuldstændig talesprog i vores tekster – for som jeg allerede har været inde på, så er talesproget tiltænkt vores ’lyttere’ i den konkrete situation, mens vores tekster er tiltænkt læsere fra nær og fjern, nu og næste år. En tekst, der giver sig i kast med 100 % talesprog, vil miste rigtig mange læsere undervejs – af den simpel grund, at de ikke forstår det kommunikerede, ikke kan følge tekstens præmis, bliver forvirrede og mister interessen. Talesproget er ofte langt mere underforstået end skriftsproget. Små bidder af information kan tilføjes under en samtale uden systematisk sammenkædning – og alligevel blive forstået. Når vi taler sammen, laver vi tit helt ubevidste henvisninger til både det ene og det andet. Det kan være en kunde, som vi ved, vores samtalepartner kender, det kan være en situation på kontoret i forrige uge eller en artikel i gårsdagens avis. Alle mulige ting, som vi ikke kan vide, om vores læser vil kende til, og som vi ikke vil have en mulighed for at reagere på, fordi vi netop ikke står overfor vores læser i en konkret situation som i en samtale.

Når det så er sagt, vil jeg også sige, at der kan være gode grunde til at blande de to typer sprog.

Fordi mange aspekter af vores kultur er knyttet til skriftsproget (bare tænkt på alle de steder i din dagligdag, hvor du møder tekst), vil talesprogets karakteristiske træk ofte blive opfattet som fejl. Et godt eksempel er ’fordi at’ og ’som om at’, som er noget, rigtig mange siger, men som er forstyrrende og unødvendig – og faktisk en grammatisk fejl – når vi skriver. Dog er talesproget ikke ukorrekt skriftsprog, men en udtryksform med sin helt egen grammatik. Når vi begynder at blande de to sprog, ændrer vi ikke kun på sproget, men også på den måde, det bliver opfattet på – hvilket nogle gange kan være en god ting!

Skal du holde en tale, og taler du ud fra en tekst, kommer du typisk til at læse, hvis ikke det hele så i hvert fald nogle af delene, op. Skriftsprog i taler kan både få en mere formel tone (tænkt på Dronningens nytårstale), men det kan også få et indstuderet og stift udtryk (fx i en markedsføringsvideo). Omvendt kan talesprog i skriftsproget give tekster et mere personlig udtryk og en mere legende stil, men hvis vi blot skriver, som vi taler, går det udover forståelsen hos læseren, fordi teksten mister sin struktur. Dette er også en af grundene til, at personer, der er eminent gode til at tale til folk, ikke altid er lige så gode til at skrive til folk – fordi de skriver deres tekst, som de ville tale. Når talen skal forankres i en tekst, skal der ryddes op i fyldord, struktureres i tekstens komposition og arbejdes med sætningernes konstruktion.

 

Hele denne blandingstematik har desuden nået helt nye højder i samarbejde med de mange nye medier, som hver især har bidraget til at forme vores skriftsprog. Radioen var som et af de første medier med til at blande de to sprog, og der har været en konstant udvikling lige siden gennem medier som fjernsynet, telefoner og sociale medier – bare tænk på brugen af emojis og forkortelser i sms’er, som begge har gennemgået deres helt egen udvikling, når nye generationer udforsker og udfordrer måden at bruge sproget på.

Vidste du, at der typisk kommer et ekstra forfelt i sætningen i talesprog? Som fx her: Min kollega hun kom glad på arbejde i dag. På skrift ville vi skrive: Min kollega kom glad på arbejde i dag.

I professionel kommunikation er det dog vigtigt at bevare en del af skriftsproget for at gøre sine pointer tydelige for læserne. Der kan sagtens trækkes på talesproglige træk – hvis du ved, hvordan det skal gøres. Som jeg allerede nævnte i starten af indlægget, så gælder det om at kende reglerne, før du kan bryde dem.

Tænk på, at talen eksisterede mange år før skriften – og at vi som børn lærer talesprog naturligt, mens skriftsprog skal indlæres​.

Hvis du gerne vil analysere din tekst for at finde ud af, om du bruger skrift- eller talesprog, kan disse faglige begreber være gode hjælpemidler: 

Talesprog:

  • Korte sætninger
  • Få ledsætninger til hver helsætning
  • Sideordnede led og sætninger, dvs. brug af konjunktioner (bindeord): som og, men, eller, for
  • Bagvægt
  • Sætningskløvning
  • Sætningsknude
  • Opløste konstruktioner. Eksempel: Problemer med åndedrættet. (Sammensat: Åndedrætsproblemer). Eksempel: Det tilfælde, der er nævnt ovenfor … (Sammensat: Det ovenfor nævnte tilfælde …)

Skriftsprog:

  • Lange sætninger
  • Mange ledsætninger til hver helsætning
  • Underordnede led og sætninger, dvs. brug af konjunktioner (bindeord) som fx: at, om, hvorvidt, da, mens, før, siden, når, idet, indtil, til, da, fordi, eftersom, dersom, hvis, skønt, selv om, som om
  • Forvægt
  • Sammensatte konstruktioner. Eksempel: Disse for vort land så alvorlige tider. (Opløst: De tider, der er så alvorlige for vort land.) Eksempel: Fiskerierhvervets afsætningsproblemer. (Opløst: Problemer med afsætning inden for fiskerierhvervet.)

Kilder:

Anne Katrine Lund, Ditte Laursen: Skriftsprogi Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=233864

Systime:Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier: ”Talesprog og  skriftsprog”. Hentet 17. september 2019 fra https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=199

 

Skriv en kommentar