Hvorfor er tekst så f*cking fedt?

Marie Hvidberg

Marie Hvidberg

Tekstforfatter og projektansvarlig
Partner og medstifter af Cortekst

Jeg tænker, det er lidt dobbeltkonfekt, at jeg som tekstforfatter skriver en blog om, hvorfor tekst er så f*cking fedt. Men nu, hvor du skal spørge fra nogen, kan jeg da hurtigt diske op med en masse grunde til, at tekst er fedt, og hvorfor du skal forstå, at tekst er fedt – for jo, det er der mange, der ikke er enige med mig i, og det er en kæmpe fejl.

4 grunde til, at alle burde elske tekst

Tekst får dig til at føle

Tænk på sangtekster – de får dig til at føle noget, ikke? Tænk på din yndlingsroman – den får dig til at føle noget, ikke? Tekster og ord kan få dine følelser op til overfladen. Du bliver rørt, glad, ked af det eller noget helt fjerde. Når man skal få nogen til at føle noget med tekst, beskriver man ofte en stemning eller fortæller en historie, der er følelsesladet. Ligesom billeder, musik og film kan få dig til at føle noget, kan tekst i den grad også. Når reklamebureauer skal lave kampagner, bruger de ofte storytelling og følelser af den simple grund, at det virker på folk. Hvis du føler noget, virker det. Ved at vælge de rigtige ord får du de rigtige følelser frem i folk.

Et godt eksempel er Lottos reklame her:
“Del glæden”

Gennem metaforer kan du skabe en stemning hos folk og få dem til at tage én følelse omkring noget over til et andet emne. Hvis du fx i en tekst skriver om dit eget produkt og laver en metafor om mad, der smelter på tungen, en gammeldags isvaffel med guf, et godt glas vin eller solens stråler på din krop, skaber du den følelse hos folk, selvom det faktisk er noget andet, du skriver om. Dine læsere forbinder de to ting med hinanden helt ubevidst. Ligesom Lottos ”Del glæden”. Vi forbinder glæde med Lotto helt ubevidst. Lotto bruger også en anden sætning som: ”Din kupon. Din drøm.” De forbinder altså en lottokupon med en drøm. En håndgribelig ting med noget diffust og individuelt. Fuldstændig ligesom ovenstående video.

Jeg er selvfølgelig bevidst om, at ordene ikke gør det hele i tilfælde som i Lottoreklamen, men ordene er valgt med omhu!

Vil du vide mere om, hvordan du laver kreative tekster? Se her!

Tekst får dig til at tænke

Tænk på dybdegående artikler i de store dagblade – de får dig til at tænke, ikke? Tænk på historier, som du kan spejle dig i – du tænker, ikke? Og tænk på, når jeg skriver ”tænk”, at du tænker.

Ordets magt er stor, og hvis vi får at vide, vi ikke må tænke på et rødt æble, tænker vi straks på et rødt æble. Jeg behøver faktisk slet ikke beskrive et helt scenarie for dig, men kan bare bruge ordet ”tænk”, og du tænker straks på det, jeg skriver om.

Når vi læser dybdegående og spændende artikler, som måske bevæger sig lidt i de øvre luftlag om eksistentielle emner, får det os til at tænke over livet. Men faktisk behøver det slet ikke være store, flotte artikler og livets mening og filosofisk tænkning, der gør udslaget. Nej, tænk bare på damebladene og deres tests: ”Elsker han dig?” eller ”Er du stresset?” Med spørgsmål til læseren sætter du tankerne i gang – og hvis du i din tekst kommer ind på, hvordan man kan besvare spørgsmålet, læser folk videre!

Tekst får dig til at købe
Du skal have stødt på et produkt op til 6 gange, før du tager en beslutning, om du skal købe eller ej. I en købssituation – især på webshops – er det tit manglende ord, der ikke får kunderne til at trykke ”køb”. Når der ikke står en ekspedient og kan overbevise dig om, at du ser pissegodt ud i den der kjole, eller at jakkesættet er den helt rigtige størrelse, er der ingen til at besvare kundernes tvivlsspørgsmål.

Derfor skal du tænke på at skabe tillid og tryghed i dine tekster, hvis du vil sælge noget. Tænk på, hvad de typiske spørgsmål til dit produkt er, og besvar dem, så kunden ikke når at tvivle – men køber!

Vil du vide mere om tekster, der kan sælge? Læs mere her

Tekst får dig til at gøre

Alle ord i imperativ får dig til at gøre et eller andet. Du ved: gør, køb, ring, se, tjek, kom, hør, tænkosv. Når du anvender imperativer i din tekst og i dine CTA’er, hjælper du kunden til beslutningen om at ringe til dig. Igen er ordets magt i spil. Det er psykologisk, at vi automatisk griber ud efter telefonen, når der står ”ring” i imperativ. Hvis der står ”Du kan ringe til mig her”, er det ikke handlingsaktiverende, men i stedet en mulighed og bliver vagt. Med imperativ styrer du kundens vej til handling, og det er selvfølgelig også derfor, man kalder det ”call to actions”, fordi vi gerne vil have folk til at gøre noget og ikke kun overveje muligheden.

Tekst og ord kan så meget, at jeg kunne blive ved med at finde på eksempler på, hvorfor du skal interessere dig for tekst. De her 4 grunde til, at tekst er fucking fedt, skal du tænke lidt over, okay? 😉

 

Vil du høre os fortælle mere om, hvorfor tekst er sa f*cking fedt, så se vores tekst-TV her.

Skriv en kommentar