Redaktør til dit manuskript?
Mia Rasmussen
Tekstforfatter og administrerende direktør
Partner og medstifter af Cortekst
Læsetid: 8 minutter
HVAD LAVER EN REDAKTØR?
Redaktøren redigerer! Det er den helt simple måde at sige det på. Det handler om at se på et manuskript med de kritiske briller på – at finde frem til de passager eller elementer, som stikker ud og ikke passer ind. Redaktøren leder efter den mislyd, som bremser manuskriptet (vi bruger ”manuskript” om en bog, der endnu ikke er færdig) fra at være den bedste udgave af sig selv. Derfor kræver det et trænet øje at være redaktør – og en kritisk tilgang. Nogle læsere sluger alt råt, men det går ikke, når der skal redigeres. Så skal der mærkes efter, om teksten gør det, den skal.
Derfor er der også to tilgange til at redigere, og de to skal typisk følges ad for at opnå det bedste resultat – følingen med teksten og analysen af teksten. Føles det rigtigt? Tror jeg på det, jeg læser? Bliver jeg overrasket de rigtige steder? Det er her den intuitive del spiller ind sammen med læseerfaringen fra andre værker.
Den anden del er analysen af tekst, hvor redaktøren læser teksten med andre briller på. Her er det både det sproglige og tekstens principper, der er i fokus. Det kan fx være, om fortællerstemmen er konsekvent, om karaktererne i historien har hvert sit ’sprog’, eller om teksten holder, hvad den lover.
TEKSTREDIGERING OG EN DIALOG OM TEKSTEN
Redaktøren og forfatteren har et tæt samarbejde. Derfor består arbejdet i en vekslen frem og tilbage mellem redaktør og forfatter: Skal vi måske skrive det her stykke om? Vil den her karakter bruge de her ord i den her situation? Flyder historien bedre, hvis vi bytter rundt på de her to scener? Redaktøren kommer altså med udspil til ændringer, som forfatteren så arbejder ind i manuskriptet.
Dialogen åbner manuskriptet op, og det er her, der bliver talt om, hvad der er tekstens stærke sider, og hvad der er de svage. Det er også i dialogen, at redaktøren og forfatteren kommer frem til, hvad bogen egentlig skal fortælle, hvad meningen er med den, og hvem den skal røre. Derfor kommer hele målgruppeaspektet også i spil her, hvor redaktør og forfatter diskuterer, hvem det egentlig er, der skal læse bogen. Sammen med målgruppen er genren også en væsentlig del af den ramme, som bogen skal passe ind i. Dermed langt fra sagt, at en bog altid skal passe ind i en bestemt genre – den kan sagtens bryde med en eller flere genrer, men så skal der være en årsag til det.
HVAD VIL DET SIGE AT REDIGERE
Før noget kan redigeres, skal det skrives. Derfor kommer redaktøren typisk først ind i billedet, når forfatteren har skrevet teksten. Sådan er det dog ikke altid – men det er fx tilfældet for debutanter, da de endnu ikke har en redaktør, før deres værk er antaget på et forlag. Medmindre de køber sig til redigering ved en redaktør. Hvis en forfatter allerede er tilknyttet et forlag og er i gang med at skrive sit næste værk, kan redaktøren være med sideløbende, mens første udkast kommer på plads. Uanset kommer redigeringsprocessen først for alvor i gang, når der ligger noget på skrift.
FREMGANGSMÅDEN
En gængs fremgangsmåde ved redigering starter oppe fra fugleperspektivet og graver sig langsomt ned i teksten. I første omgang handler det om at læse manuskriptet fra ende til anden og få et indtryk af bogens helhed. Det er også her, redaktøren finder ud af, hvad og (måske vigtigst af alt) hvem bogen handler om. Hvor starter vi? Hvor slutter vi? Mens redaktøren ser på manuskriptet i fugleperspektiv, er det derfor bogens samlede handlingsforløb, der er oppe til debat. Skal den måske starte et andet sted? Skal slutningen skrives om? Er der for mange lange og kedelige beskrivelser, eller er der måske unødvendige scener, som ikke har nogen betydningen for læsningen overhovedet? Hos nogle forfattere ses det ofte som et gennemgående ’problem’ ved teksten, at de forsøger at beskrive, hvad der sker fra et tidspunkt til et andet – altså beskriver alt det, der sker på en hel uge, mens det måske blot er to enkeltstående begivenheder, som er relevante for manuskriptets helhed og for læserens forståelse af bogen. Her kommer den store slettelak frem, og mange første udkast bliver tyndet gevaldigt ud under den første redigering. Når redaktøren har læst manuskriptet første gang, får forfatteren det retur og kan nu begynde at arbejde med de første rettelser, der omhandler manuskriptet som helhed.
Når redaktøren får manuskriptet fra første omskrivning, starter gravearbejdet. Her er vi helt nede i de sproglige detaljer og kigger på ordvalg, navne, dialoger mellem karakterer og meget andet. Der er altså fokus på de enkelte situationer i teksten. Efter redaktøren har været hele bogen igennem og skrevet kommentarer og forslag til ændringer, får forfatteren den retur til endnu en gang at gå manuskriptet igennem og skrive om. Man kunne så tro, at redigeringsprocessen er færdig, men det er de færreste manuskripter, der kan nøjes med disse to omgange. Typisk læses manuskriptet så igen med både et fokus på både helheden og detaljerne.
SHOW IT – DON’T TELL IT!
… er blot et af de greb, vi bruger, når vi redigerer. Det handler i bund og grund om, at man skal vise læseren historien og ikke fortælle den. Fx skal du vise, at X er frustreret gennem hans handlinger og replikker – du skal ikke skrive, at han er frustreret. Det skal derimod netop fremgå af hans opførsel. En bog, der blot er beskrivende og fortællende, bliver hurtig kedelig at læse og lægger ikke op til, at læseren selv kan fortolke noget som helst.
KARAKTERER
Et andet træk, der typisk sker i en redigering, er en gennemgang af manuskriptets karakterer. Nogle forfattere skriver rigtig mange karakterer ind i deres bog, selvom historien måske slet ikke kan bære det. Det kan være et problem, hvis forfatteren skriver ud fra egne erfaringer og oplevelser – så vil man gerne holde fast i de karakterer, som nu engang var tilstede i virkeligheden. I redigeringen bliver der taget stilling til, om det gavner historien, at de lige præcis er fem gutter til festen, eller om to af karaktererne kan skrives sammen til én. Om det gør det, afhænger selvfølgelig af det enkelte manuskript.
I gennemgangen af karaktererne følger også en læsning af deres måde at tale og opføre sig på. Karaktererne skal være troværdige i deres fremstilling (altså ikke nødvendigvis troværdige som karakterer, men troværdige som, at de kunne være en rigtig person). Det går altså ikke, at en karakter på nogle sider i bogen taler ekstremt jysk og på andre sider taler københavnsk.
KRONOLOGI OG FORTÆLLER
Det kan også være kronologien, der er oppe til debat. Måske skal historien ikke skrives fra ét tidspunkt til et andet. Måske skal den starte med slutningen, springe mellem nutid og datid eller have flere fortællere. Fortællerstemmen er også en vigtig faktor, som skal ses nøje efter i sømmene. Især hvis der er flere fortællerstemme – her skal det være tydeligt, hvilken stemme der tilhøre hvilken fortæller, og de to stemmer må ikke blandes med hinanden (medmindre der er en velovervejet grund til det).
HJÆLP FRA EN REDAKTØR?
Der er ingen redigeringsproces, der er fuldkommen ens, og det er også forskelligt, hvor meget man bruger redaktøren til. Hos de store forlag er redaktøren typisk kun med i selve redigeringen af teksten, mens andre afdelinger tager sig af det efterfølgende arbejde med layout og salg. Hos små forlag er det derimod en eller måske to personer, der er med igennem hele processen, og derfor kan redaktøren også være med, når der tales markedsføring af bogen. For de forfattere, der selv udgiver deres bøger, og som vælger at tilkøbe sig hjælp til redigeringen, er redaktøren også ofte mere end en redaktør. Her kan der både være vejledning i valg af layout, indhentning af trykkeripriser samt rådgivning om valg af udgivelsesmetode. Det kan derfor nærmere blive et overordnet samarbejde om bogprojektet end blot en redigering af indholdet.
Når vi har manuskripter inde til redigering, er der stor forskel på, hvor langt forfatteren er. Nogle gange er vi med helt fra starten, hvor vi som det første ser på manuskriptet i sin helhed. Andre gange kommer forfatteren til os for at få hjælp til den sidste redigering med fokus på den sproglige del. Og så er vi typisk også med som rådgivere efterfølgende, hvor manuskriptet først skal korrekturlæses og renses for sproglige og grammatiske fejl. Derefter under opsætningen, hvor der skal vælges skrifttype, skriftstørrelse, margen, bogens format (størrelse, hardcover/softcover, papirtype osv.), layout i forhold til kapiteloverskrifter og sidetal mm.
Når opsætningen er færdig, skal der stadig designes en forside og en bagside, og så skal bogen gøres klar til enten tryk eller e-pub. Samtidig kan det være en god idé med en erfaren sparringspartner, der kender branchen, når bogen efterfølgende skal markedsføres og sælges. Det er altså ikke uden grund, at det kan være en langhåret proces at blive færdig med en bog.
Altså...
For at opsummere er redaktøren helt kort fortalt forfatterens højre hånd – og det ekstra sæt øjne – når manuskriptet skal redigeres. Har du et bogprojekt, der trænger til at blive finpudset, og vil du gerne have et andet perspektiv på det, du har skrevet? Så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.
Er du midt i en skriveproces og måske løbet ind i en skriveblokade? Så kan du læse vores blog ’Skriveblokade, nej tak’. Det kan forhåbentligt sætte gang i dine taster igen.