REDAKTØR

REDIGERING – DET FÅR DU…

KORREKTUR – DET FÅR DU…

Manuskriptlæsning hos Cortekst er et samarbejde mellem redaktør og dig. Redaktøren står for en grundig redigering, hvor der tages hensyn til din personlige stil som forfatter. Dit færdige manuskript er resultatet af mange måneders flid: Du har sikkert lagt tid, sved og tårer i dit arbejde, for at resultatet blev så godt som muligt. Lad os hjælpe dig med at finpudse de sidste detaljer.

VI VIL GERNE SAMARBEJDE!

Vi ved, hvor nemt det er at stirre sig blind på sin egen tekst. Vi ved også, hvor benhård konkurrencen er på markedet. Derfor vil vi give dig muligheden for det bedste førstehåndsindtryk, når dit manus ligger på forlagets bord, eller når læseren første gang læser din bog. Hvis du også vælger en korrekturlæsning af dit værk, er du sikker på, at værket både er gennemredigeret og uden stavefejl, når du sender det ud i verden. 

Se et par af de bøger, vi har hjulpet med at lave her …

PROCESSEN

Vidste du, at forlagets redaktør kun læser de første par sider af dit manuskript, hvis dit sproglige udtryk ikke er i orden? Du risikerer altså, at forlaget kasserer din tekst, før potentialet i din historie når at skinne igennem.

Hos Cortekst hjælper vi dig gerne med de små fejl som kommaer og stavefejl. Vi giver dig også forslag til skarpere formuleringer, som hæver den sproglige kvalitet. Har du brug for mere end korrektur, står vi også klar til at læse dit manuskript med en optimering af fortællingen for øje. Vi har stor erfaring med forlagsbranchen og som redaktører, og derfor ved vi, hvad vi gør, når vi tager dit manuskript i hænderne.

Gør dine chancer for udgivelse bedre med en sproglig korrekt tekst, der fastholder redaktørens og læserens opmærksomhed, indtil sidste side er vendt.

Hvad skal du gøre?
Du skal kontakte os på mailen info@cortekst.com eller gennem kontaktformularen nederst på siden. Fortæl os, hvor mange sider dit manuskript består af, og hvilken service du ønsker.

Ghostwriting og redaktør - Cortekst skriver og korrekturlæser inden for alle genrer

VI TILBYDER
2 FORSKELLIGE YDELSER

Vi vil efterfølgende kontakte dig, så vi kan aftale nærmere om indleveringsdato, afleveringsdato, pris mv.

Prisen afhænger typisk af antallet af sider. Den kan dog også være påvirket af, om dit manuskript er en fagbog med mange begreber eller lignende. Korrekturprisen bliver regnet ud fra en sidepris, mens en manuskriptlæsning bliver regnet ud fra, hvor mange timer redaktøren skal bruge på dit manuskript. Du kan se mere under vores priser. Vi giver først en fast pris på manuskriptlæsning, når vi har set dit manuskript. 

På indleveringsdatoen sender du os dit manuskript som en word-fil. Herefter læser redaktøren teksten i det aftalte tidsrum og sender den så tilbage til dig. Hvis du gerne vil have synlige rettelser i din tekst, skal du gøre os opmærksom på dette ved indsendelse af din tekst.

Som redaktører tager vi med dig rundt i alle hjørnerne af manuskriptet. Alt bliver vendt og vurderet, så manuskriptets historie er vakt til live.

HVORFOR?

I år 2015 blev der udgivet omkring 8.000 skønlitterære titler i Danmark. Det er langt mere, end hvad et almindeligt menneske kan nå at læse i hele sit liv. Det gør læserne kritiske, når de skal vælge den næste bog, for med så meget litteratur er der ingen grund til at beskæftige sig med andet end det allerbedste. Læserne sorterer hele tiden til og fra: Er forsiden kedelig, tager de ikke engang bogen i hænderne. Er titlen intetsigende, trækker de på skuldrene. Er bagsiden fuld af stave- og kommafejl, bliver bogen lagt tilbage på hylden og glemt til fordel for en anden. Sproget er et af de vigtigste førstehåndsindtryk, for selvom læseren måske kan gætte sig frem til det, du mener, er det de færreste, der har tålmodigheden til det. Et fejlfrit og flydende sprog gør det nemt for læseren at vælge lige netop din historie.

 

Sandt nok vil forlagets redaktør i de fleste tilfælde gå ind og rette de sproglige mangler i dit manuskript – men det kræver, at det bliver antaget af forlaget først. Konkurrencen er hård, for der er mange med forfatterdrømme og en god historie på hjertet. Derfor risikerer du hurtigt at blive sorteret, hvis redaktøren finder sproglige mangler, karakterbrist eller plothuller. Der er ganske enkelt ikke tid og råd til at arbejde med manuskripter, som kræver for meget redigering. Husk på, at de fleste redaktører kun læser få sider af dit manuskript, før de tager en beslutning. Selvom din idé er genial, nytter det ingenting, hvis manuskriptet bliver sorteret fra, før det når at skinne igennem.

Hvis du overvejer selvudgivelse, kan det ligeledes være en god investering at få et par ekstra øjne fra en redaktør på din tekst. En korrekt tekst gør værket skarpt og indbydende. Hvis der er stavefejl, slåfejl, kommafejl eller fejl i sætningskonstruktionen, bliver teksten i værste fald uforståelig, og kvaliteten falder. Ved at vælge professionel korrekturlæsning og en professionel redaktør sikrer du dit værks kvalitet og giver det de bedste muligheder for succes.

Du kan ikke læse korrektur på din egen tekst, men det er du ikke alene om: Det er de færreste, der kan læse korrektur på en tekst, de selv har skrevet. Du ved allerede, hvad der skal stå. Derfor overser du småfejl i farten. Læseren vil derimod føle en stigende irritation over at skulle bruge energi på at læse forbi disse huller i vejen i stedet for at kunne koncentrere sig om den spændende historie, du har bygget op. Du har sikkert allerede brugt lang tid på din fortælling. Derfor er det så ærgerligt, hvis drømmen om succes bliver stoppet af et par småfejl.

Vi har stor respekt for det arbejde, du har lagt i udarbejdelsen af dit manuskript. Derfor retter vi med hensyn til din tekst og retter altså ikke i dit udtryk som forfatter. Enhver forfatter har sit eget penselstrøg, som gør hans eller hendes værk til noget særligt, og vi kunne ikke drømme om at fjerne dit. Vi retter kun deciderede fejl og sætninger, der kan give misforståelser. Vi lader også gerne rettelserne være synlige, så du selv kan se og acceptere dem. Hvis vi har forslag til omformulering af en hel sætning, skriver vi den i en kommentar. Så kan du selv overveje, om du er enig.

Vi kan eksempelvis finde på at omformulere sætninger, der får tungen til at slå knude på sig selv, når man forsøger at læse sætningen højt. Ofte vil løsningen være at finde et synonym til et eller flere af ordene, så sætningen bliver mere flydende. Det kan også være en sætning, der er så lang, at man taber tråden, før man når til vejs ende. I et sådant tilfælde ville vi foreslå at dele sætningen op i to, så teksten bliver mere læsevenlig.

Yderligere tilbyder vi en grundig redigering af dit manus, så plot og karakterer fungerer bedst muligt, og den røde tråd er tydelig. Altid med din personlige stil for øje.

Korrekturlæsning er en vigtig del af processen med at udgive bøger. Det er her, dit manuskript går fra at være hobbyprojektet i skrivebordsskuffen til at være et professionelt stykke arbejde, der er klar til at finde sin rette plads på hylderne i boghandlen. Læserne er kritiske, og dit værk bliver vurderet på et splitsekund. Hvis den første side afslører stavefejl og kludrede sætninger, bliver bogen sat tilbage på hylden. Vi hjælper dig med at finpudse dit sproglige håndtryk, så dit værk kommer godt fra start.

 

Det gør en verden til forskel! Selv et egennavn, du har glemt at skrive med stort, kan gøre forskellen på, om du går til en ringe tandlæge eller til en tandlæge i byen Ringe. Sproget er fuld af betydning. Det skaber mange spændende muligheder, men der skal heller ikke meget til, før meningen bliver en helt anden, end du havde intentioner om. Desuden fremstår din tekst langt mere professionel, hvis den er korrekt, end hvis læseren skal forsøge at læse igennem sjuskefejl.

 

Du slipper for at analysere samtlige sider af dit manuskript for subjekter og verber! Du kan i stedet tage en velfortjent pause, mens en erfaren korrekturlæser og redaktør retter de sidste detaljer på plads for dig.

Når vi er færdige med din tekst, går vi eventuelle større ændringer igennem med dig, hvorefter teksten er klar til at blive sendt afsted til enten forlag eller tryk.

Vi er ofte blevet spurgt om, hvorfor vi går så meget op i kommaer – det er jo bare et lille, ubetydeligt tegn? Vi er dybt uenige. Et komma letter læsningen, så læseren nemmere kan orientere sig og komme igennem lange sætninger med hele betydningen intakt.

Men kommaer kan også redde liv! Der er eksempelvis en verden til forskel i betydningen af de to følgende sætninger:

Lad os spise børn.

Lad os spise, børn.

Du har sikkert hørt eksemplet før, men det understreger pointen så fint, at vi nødvendigvis må hive det frem igen. I den første sætning bliver de stakkels børn spist, fordi forfatteren har glemt et komma. Kommaet i den efterfølgende sætning gør, at børnene i stedet bliver fokus for henvendelsen. Det er altså dem, der tales til.

Men også i mindre livstruende situationer, kan kommaet gøre forskellen. I de følgende sætninger har kommaet eksempelvis stor betydning for Viggos chancer for at bestå sin eksamen:

Viggo forbereder sig meget lidt, inden han skal til eksamen.

Viggo forbereder sig meget, lidt inden han skal til eksamen.

I den første sætning studerer han ikke ret meget, og derfor bliver hans præstation nok ikke den bedste. Modsat er det i den næste sætning, hvor han studerer meget, kort tid før han skal til eksamen.

Hvis du var en af dem, der hadede at sætte kryds og bolle under subjekt og verbum i folkeskolen, forstår vi dig udmærket godt. Hvis din bog er mere end 100 sider lang, får du nok også ondt i hånden, før du når halvvejs. At overlade korrekturen til en professionel korrekturlæser og redaktør sparer dig både tid og besvær. Og så er du også sikker på, at det bliver gjort ordentligt.

Har du lyst til at lære mere om kommaer fra en erfaren korrekturlæser og redaktør? Se vores pædagogiske og skarpe videoer om komma på Mias kommakursus på Youtube her.