råd fra en Korrekturlæser
Mia Rasmussen
Tekstforfatter og administrerende direktør
Partner og medstifter af Cortekst
Læsetid: 4 minutter
Når vi som sprognørder nævner korrektur, er reaktionen oftest ’åh nej, hvor kedeligt’, men tag ikke fejl af korrektur, for det giver noget godt til en tekst. En tekst kan stadig sagtens være spændende, humoristisk og alt muligt andet, selvom der er styr på korrekturen. Men hvorfor skal du have styr på din korrektur? Og hvad gør det for en tekst, at der er styr på korrekturen? Her får du en korrekturlæserens besyv.
korrektur ifølge en korrekturlæser?
Korrektur er per definition følgende:
Det kan lyde kedeligt og simpelt for nogen mennesker, men korrektur er utrolig vigtig. Det er vigtigt for dine tekster og ikke mindst for det samlede helhedsindtryk af dig og din virksomhed. En korrekturlæsning er ikke blot at læse teksten igennem en enkelt gang og vurdere, om det, der står i teksten, lyder godt og interessant. En korrekturlæsning er mere end det – den fokuserer også på stavefejl, slåfejl, efterladenskaber efter en redigering og tegnsætning.
Tegnsætning er i øvrigt også mere end blot punktum og komma. Tegnsætning er også udråbstegn, spørgsmålstegn, tankestreg, bindestreg, kolon og semikolon. Det kan være svært at have styr på alle de specifikke regler, der er til tegnsætning. En god tommelfingerregel er derfor: Hvis du ikke er helt sikker på, hvad det bestemte tegn betyder, eller hvordan det skal anvendes, så lad være med at bruge det. Du kan i stedet med fordel lave sætningen om, så du kan undgå at skulle bruge det bestemte tegn.
HVORFOR ER KORREKTURLÆSNING VIGTIG?
Der er flere grunde til, at vi som korrekturlæsere mener, at korrekturlæsning er vigtig, og hvorfor du skal have styr på din korrektur. Det er selvfølgelig vigtigt at huske på, vi alle blot er mennesker, og vi kan alle lave fejl. Jeg ville dog lyve, hvis jeg sagde, at en omgang korrekturlæsning ikke ville gøre noget godt for enhver tekst. Korrektur gør noget for det samlede helhedsindtryk, hvis kommaerne sidder rigtigt. Det gør teksten nemmere at læse og lettere at forstå, og samtidig udstråler du og din virksomhed professionalitet og troværdighed.
Sjusk giver indtryk af sjusk, og jeg skal gerne være den første til at indrømme, at hvis jeg opdager en masse stavefejl, kommafejl, mærkelig tegnsætning osv. på en webshop, så forsvinder min tillid til webshoppen. Korrektur kan derfor være med til at forhindre mistillid fra dine potentielle kunder. Korrektur kan også bidrage til, at du fremstår troværdig og bliver taget seriøst.
SÅDAN NAVIGERER DU DIN TEKST SIKKERT I HAVN
Vil du gerne skabe tillid hos dine kunder og fremstå troværdig, så er der her nogle pejlemærker at gå efter:
Det første pejlemærke er den tommelfingerregel, jeg lige har nævnt: Lad være med at bruge et bestemt tegn, hvis du er usikker på brugen.
Det andet pejlemærke er at undgå lange og komplekse sætninger. Du kan i stedet korte sætningerne ned og gøre dem simple, og på den måde kan du komme uden om nogle af korrekturfejlene.
Det tredje pejlemærke er: Hvis du er i tvivl om, hvordan et ord skal bøjes, ordets endelse eller tegnsætning, så slå hellere en gang for meget op i ordbogen end en gang for lidt. Nøgleordet er dobbelttjek. Dobbelttjek altid, hvis du er i det mindste tvivl eller usikker.
Sidst men ikke mindst, det vigtigste og bedste pejlemærke. Læs din tekst igennem og ikke blot én gang men flere gange og gerne af andre. Vi ser os oftest blind på en tekst. Det gør vi, fordi vi selv har skrevet den og således ved, hvad der står. Vi kan derfor nemt overse stavefejl og slåfejl.
DE 8 KOMMAREGLER for korrekturlæsere
Apropos kommaer … Dem, der har fulgt lidt med eller har været med fra start, kender Mias kærlighed til kommareglerne 😉
Du kan komme langt, hvis du kan kommareglerne, som lyder følgende:
- Komma mellem helsætninger
- Komma ved opremsninger
- Komma ved tilføjelse
- Komma ved apposition
- Komma før ’men’
- Komma efter ledsætninger
- Komma ved parentetiske eller selvstændige ledsætninger
- Komma før ledsætninger
Mia er en haj til kommaerne, og hvis du vil vide mere om kommareglerne og mestre dem, så tjek endelig Mias kommakursus her på vores hjemmeside eller på vores YouTube-kanal. Ellers er Håndbog i Nudansk en god følgesvend at have liggende ved siden af dig. Især når du læser korrektur og bliver i tvivl om, hvor kommaet skal placeres i en sætning.
Du kommer ikke uden om korrektur, ligegyldigt hvad du markedsfører og brander, for tekst er en så stor del af vores hverdag. Hvis du stadig ikke er overbevist om, at korrektur kan være sjovt og noget for dig, så læs mere på korrektur og giv os et kald. Så kigger vi på dine tekster og finder en god løsning.