Skolelederforeningen

“Som kunde er det jo rart at få den vare, man bestiller. At den kommer til tiden, og at den er som forventet – det er dét, vi har fået”

- Marie Begtrup, Redaktør og pressekonsulent hos Skolelederforeningen

Ekstra øjne er ekstra kvalitet

Skolelederforeningen udgiver medlemsmagasinet Plenum fem gange om året, og derudover laver de pjecer til deres medlemmer med informationer om alt fra nyheder til vejledninger og guides. Som organisation og forening for landets skoleledere er det vigtigt at fremstå professionel – derfor hyrede de Cortekst som korrekturlæsere for at være sikre på, at deres materiale altid er i orden. Og dét er godt giver ud, siger redaktør og pressekonsulent Marie Begtrup.

Skolelederforeningen Marie Begtrup

Marie Begtrup er redaktør og pressekonsulent for Skolelederforeningen, og hun står selv for at forfatte og koordinere tekst og materiale til Plenum og diverse pjecer. Hun er bevidst om, at korrekturlæsning ikke er hendes stærkeste side, og derfor var det en nem beslutning at få en ekstern samarbejdspartner, så hun var sikker på, at indholdet blev formidlet korrekt. 

”Fra jeg overtog stillingen, vidste jeg, at der skulle læses korrektur. Jeg tror på, at det hjælper at have andres øjne på noget, man selv har lavet og skrevet. Vi er ikke skolet i det på samme måde, som Cortekst er, og det er godt at have nogle, der er skolet til det, for så ved vi, det bliver ordentligt,” fortæller Marie Begtrup og tilføjer, at hun har fået mere ud af samarbejdet, end hun havde forventet: ”De har ud over at rette stavefejl og sætte komma også fundet meningsforstyrrende fejl. De opdager det ekstra, som jeg ikke selv vil have fundet. De finder helt vildt meget. Det er givet godt ud, og så er det ikke så dyrt, i forhold til hvad jeg får ud af det.” 

Ingen reaktion er nogle gange den bedste reaktion

Som redaktør på et medlemsblad er Marie Begtrup meget bevidst om, hvem hun skriver til, så de får mest muligt ud af teksten – men hvad medlemmerne synes om sproget og tegnsætningen, får hun sjældent feedback på, og det betragter hun som et godt tegn:

”Folk bemærker mere, hvis der er fejl, end når det er i orden, og det vil vi gerne imødekomme. Derfor satte vi en ekstern korrekturlæser på, der har styr på det og fanger fejlene.” Hun uddyber, at det ofte er den bedste reaktion, når man ikke hører noget, for så er der ikke noget at sætte en finger på. Siden Cortekst blev fast korrekturlæser for Skolelederforeningen, har de ikke fået nogle negative tilbagemeldinger.

Skolelederforeningen medlemsblad
Pjece - informér dine læsere

“Det spiller bare”

Marie Begtrup skal kunne balancere med mange bolde i luften og koordinere med mange forskellige instanser, der hver især bidrager med deres del til projekterne. Marie Begtrup har derfor kunnet mærke, at det har været en fordel at hyre eksterne ind. 

”Vi har kunnet spare på egne ressourcer, som vi kunne fordele bedre til andre ting,” fortæller Marie og uddyber, at selvom Cortekst ikke er fastansat i virksomheden, kan man sagtens have et godt samarbejde: 

”Vi har på forhånd lavet en aftale om, hvornår Plenum eller pjecer skal afleveres, for jeg har også andre, jeg skal have ind over projektet. Det har fungeret gnidningsfrit hver gang. Vi har haft en fælles forståelse for, at der selvfølgelig kan opstå problemer, men de er altid blevet løst,” siger Marie Begtrup og tilføjer, at hun stoler blindt på, at det, som Cortekst leverer, er rettet ordentligt, så hun ikke skal sidde og bruge ekstra tid på gennemlæsning.

”Som kunde er det jo rart at få den vare, man bestiller. At den kommer til tiden, og at den er som forventet – det er dét, vi har fået. Det spiller bare. Jeg behøver ikke tænke over det, for jeg ved, det spiller.” 

Skolelederforeningen er en landsdækkende organisation, som arbejder med at forbedre medlemmernes løn- og arbejdsforhold, yder støtte, rådgivning og sparring i pædagogiske og faglige spørgsmål samt sikre professionel sagsbehandling – også i personsager. Skolelederforeningen har ca. 3.750 medlemmer og organiserer 98 % af ledere i folkeskolen.

Skal du ligesom Skolelederforeningen have læst korrektur?

SE FLERE REFERENCER