PEP DIN TEKST OP

Hannah Aalykke

Hannah Aalykke

Studentermedhjælper

Læsetid: 3 minutter

Er du træt af at læse kedelige, tørre og uinteressante tekster på sociale medier eller i virksomheders markedsføring? Det forstår jeg godt, så pep din tekst op sammen med mig i dette blogindlæg. En kedelig tekst giver helt én lysten til at peppe sine egne tekster op og give dem lidt glimmer (ikke i bogstavelig forstand dog). Men det er faktisk heller ikke lige til at dosere den rigtige mængde af glimmer, uden at teksten skriger af enhjørning og regnbue. Kunsten er at gøre det på en let og elegant måde.

FORNYELSE

Nu tænker du sikkert ”men Hannah, hvorfor skal jeg dog gøre det? Kan jeg ikke bare fortsætte, som jeg plejer?”. Mit svar til det er: Jo. Gør, hvad du har lyst til, og hvad der passer dig og din virksomhed bedst. Men måske er du enig i, at tingene engang i mellem trænger til fornyelse eller at blive peppet lidt op? Det er vel derfor, vi hele tiden skaffer os nye ting: nyt tøj, nye møbler, ny kæreste eller måske ikke sidstnævnte lige så ofte, som de andre ting. Det er jo en smagssag, heldigvis 😉 Men tilbage til sagen, hvis en virksomhed gør noget anderledes, end hvad de plejer, så fanger det ret ofte min opmærksomhed og undgår at blive endnu en i rækken i mit nyhedsfeed – og hvem vil ikke gerne have den reaktion?

Enkle måder at gøre det på:

Den letteste måde at sætte fut i dine tekster er selvfølgelig med emojis, men her er også den største faldgrube, nemlig at overgøre det. Måske lige med emojis gælder ordsproget ”less is more”, ellers kan det hurtigt blive overvældende. Overdriv ikke med kreativiteten 🦄🌈✨💜 (kan du se, hvad jeg mener?).

En anden mere spiselig måde er at undgå de klichéer, vendinger og floskler, som mange bruger. Tænk hellere ud af boksen og tegn uden for stregerne med farverige verber og udtryk. Jeg ved godt, det kan svært, men det giver en anden reaktion, tro mig. 

Derudover kan du også være opmærksom på brugen af aktive verber fremfor passive verber. Fx:

Isbjørnen danser salsa vs. salsaen bliver danset af isbjørnen.

Den første sætning er handlende og fortæller budskabet klart, fordi isbjørnen er agens-led og den handlende. Aktive verber gør en sætning lettere at forstå, fængende og mere levende.

Hvis du vil vide mere om passive verber, har Mia og Marie lavet et afsnit til tekst-TV.

PEP DIN TEKST OP

Nedenunder kommer jeg med nogle bud på, hvordan du kan gøre det, og du har min tilladelse til at tyvstjæle mine eksempler. Hvis du har lyst, er du jo selvfølgelig også mere end velkommen til at tagge mig eller Cortekst i opslagene 😉

”at åbne vinflasken”

”at flå proppen af”  

”at gøre rent”

”at svinge med kosten”  

“at sætte sig til bord

”slå røven i sædet”

“nøglen driller ham”

”han bakser med nøglen”  

”at gå ud på dansegulvet”

”at flække dansegulvet”  

Skriv en kommentar