Louise Agergaard Søllested

Louise Agergaard Søllested

Projektleder, tekstforfatter og korrekturlæser

Læsetid: 5 minutter

IRONI PÅ SKRIFT – GALT ELLER GENIALT?

Danskere elsker humor og ironi. Og du har da sikkert også selv hevet en sjov bemærkning op af comedykasketten en gang eller to? Et af kendetegnende ved os danskere er vores ironi og selvironiske tilgang til os selv. Ja, for hvem er bedre at lave sjov med end os selv? 

I sociale sammenhænge bruger vi humor og ironi til at pleje relationer og skabe god stemning. Men fungerer ironi i andre sammenhænge? Hvordan fungerer ironi på skrift? Og kan ironi bruges som brandingstrategi? 

Disse spørgsmål vil jeg give en tekstforfatters bud på i det her blogindlæg. Du får nogle gode eksempler på, hvornår ironi fungerer som kommunikationsstrategi, og hvornår vi ellers skal passe på med det. 

IRONI – EN RISIKOFAKTOR

Hvad du siger, forstås ikke nødvendigvis på samme måde, når du læser det på skrift. Og bare den lille risiko gør, at ironi er noget, du skal være varsom med at bruge skriftligt. Har vi ikke alle oplevet en situation, hvor vi er blevet misforstået i en SMS eller messenger-besked?

Forskellen på tale og skrift er, at der er mange flere fysiske faktorer, der indikerer, at du siger noget i sjov, når du bruger ironi i en fysisk samtale. Dit kropssprog, din stemmeføring og mimik er med til at hjælpe din samtalepartner til at forstå, hvad du mener.

Lad mig komme med et eksempel:

Forestil dig.

Du står og mingler, og snakken falder på, hvordan din arbejdsplads er. I snakker om fordelene, alle medarbejderudflugter, fredagsbaren og sociale og faglige arrangementer, som dit arbejde prioriterer. Til det knytter du kommentaren: “Ja, hos os går vi ikke op i medarbejderforholdene”. Set i sammenhæng og det faktum, at du står ansigt til ansigt med din samtalepartner, vil din bemærkning sandsynligvis forstås ironisk – og tilmed måske give et smil på læben hos din samtalepartner, der i stedet vil anerkende din arbejdsplads’ kultur.

Men hvis samme sætning står inde på en hjemmeside, vil den virke malplaceret. Der er en anden forventning til, at virksomheder skal fremhæve de positive værdier – så hvorfor skrive det modsatte? Og selvom det står efter alt det andet positive om medarbejderforholdene – vil du så ikke selv undre dig over, at en virksomheder skriver: “Ja, hos os går vi ikke op i medarbejderforholdene”?

Det er i hvert fald værd at have med i dine overvejelser, hvis du tænker på at bruge ironi på din hjemmeside, i kommentarfelter til LinkedIn/Facebook, i dit nyhedsbrev eller andre platforme.

På skrift står teksten nemlig helt alene. Medmindre du direkte skriver: “det er ironisk ment”, men så går pointen vel lidt af humoren? Det tager også noget af det sjove, hvis du skal til at forklare en joke, ikke?

Nå, men i hvert fald… så har skrift en begrænsning i forhold til muligheder for at udtrykke sig på. Og det kan spænde ben for dit image, hvis ikke dine kunder eller brugere forstår, at du bruger ironi, men de i stedet tager det bogstaveligt. 

FUNGERER IRONI ALDRIG PÅ SKRIFT?

Man skal aldrig sige aldrig – og det gør jeg heller ikke, når det kommer til kommunikationsstrategier. For der er nogle virksomheder, som er lykkes med at bruge ironi og selvironi som en del af deres brand og markedsføring.

Selv har jeg været fan af kommunikationsstrategien hos et værtshus i Odense: Raa Spruthus. Udover at de laver fænomenale hjemmelavede cocktails, så er deres markedsføring sjov, selvironisk og skiller sig ud blandt andre. Dét er nemlig også en af fordelene ved at gøre det, som ellers ikke hører sig til. 

Og det har Raa taget til sig – de vil ikke være kedelige og ordentlige som de andre. Her får du et par eksempler:

Selvironisk og nedladende SoMe-strategi

For at vi er helt på samme side med, hvad jeg kommer til at snakke om, får du her et par eksempler fra deres SoMe-opslag på Facebook:

I forhold til andre SoMe-strategier er Raas opslag gennemsyret af selvironi og flabede kommentarer, der ikke holder sig til en professionel tone. De ved godt, at vi kan se igennem deres beskrivelser af deres cocktails som forfærdelige og nogle, man skal holde sig langt væk fra. Det er gjort i en så overdreven grad, at kunderne ikke kan undgå at forstå humoren i det – eller i hvert fald deres målgruppe. 

Raa behøver ikke pege på ironien, for det vil nemlig fjerne sløret og facaden for deres brand og image. Likeability og brand awareness får de alligevel – også selvom de taler nedladende om dem selv og deres kunder, når de kalder dem for lømler og bonderøve.    

Ironi i fysisk markedsføring

Samme skæve stil bliver du mødt med ude foran spruthuset. De tager den røde tråd med fra deres SoMe ind i deres fysiske markedsføring. Det går igen i deres menukort, medarbejdernes fremtræden, og så er det første, du bliver mødt med dette skilt:

Kommunens kedeligste cocktails – hvem i alverden vil servere en kedelig cocktail?

MEN ER IRONI SÅ EN GOD ELLER DÅRLIG KOMMUNIKATIONSSTRATEGI?

Der er altså tilfælde, hvor det giver mening at bruge ironi – også på skrift. Kreativitet kan udfolde sig på mange måder, og det er vi store fans af her på kontoret. Men som med alle andre ting, så har hver virksomhed forskellige omstændigheder at handle ud fra. For nogle vil det fungere. For andre vil det ikke. Raa er blot et eksempel på en virksomhed, der har taget den skæve og selvironiske brandingstrategi til sig i så overdreven en grad, at det virker. 

Men går du efter det professionelle og stilfulde omdømme, skal du nok holde dig fra ironi på skrift – og det er sagt uden et glimt i øjet.

Mangler du idéer til, hvordan du ellers kan være kreativ på skrift? Læs vores blogindlæg om, hvordan du bliver mere kreativ og opfindsom i din skrivning.