Få oversættelser, der rammer din målgruppe i et andet land
Skal du bruge en oversættelse af en annonce, reklame eller noget helt tredje?
Professionelle oversættelser
Når du tænker på at sælge produkter i et andet land, kræver det naturligvis en oversættelse. Men teksten kan typisk ikke bare oversættes direkte fra et sprog til et andet. Hvad der fanger dine kunder i ét land, fanger ikke nødvendigvis dine kunder i et andet land.
Hvad betyder fx ordet kyst for en fra Danmark? Og hvilke følelser vækker det i en fra Tyskland? Der er en kulturel forskel. Hos danskere vil det ikke have en stærk tiltrækning, da de fleste jo bor tæt på kysten. Omvendt vil det typisk være appellerende for tyskere, der ofte bor langt derfra.
En god oversættelse forudsætter derfor en dyb kulturel forståelse af, hvad der fanger din modtager og giver dem lyst til at købe dit produkt eller din ydelse. Ud over det kræver det også en faglig ballast at kunne skrive en sælgende tekst, der fanger din modtagers interesse.
Vi har et stort netværk af specialiserede samarbejdspartnere, der har en dyb forståelse af dine modtageres værdier, kultur og sprog, og vi kan derfor hjælpe med at koordinere indsatsen, hvad enten du skal have oversat til et eller til flere sprog.
Vi sørger for, at din oversættelse er:
- Kulturelt forankret
- Afstemt med tone-of-voice
- Fejlfri
- SEO-optimeret
DERFOR SKAL DU VÆLGE CORTEKST SOM DIN KORREKTURLÆSER
Stort netværk af oversættere
Hvad enten du skal have oversat en eller flere tekster, står vores store netværk af samarbejdspartnere til rådighed.
Dyb kulturel forståelse
Vores samarbejdspartner har en dyb kulturel forståelse for modtagersproget og kan derfor hjælpe dig i mål med din oversættelse.
Hurtig levering
Om du skal bruge din oversættelse i morgen eller om en uge, er vi klar til at hjælpe dig.
Sådan arbejder vi med oversættelserne
Når vi skal arbejde med din oversættelse, gør vi det ud fra en bestemt tilgang, der sikrer, at vi effektivt kan hjælpe dig.
Indledende snak
Når du ringer til os for at få oversat en tekst, tager vi først en indledende snak. Her hører vi, hvilket stadie oversættelsen er på. Hvis den er klar til at blive oversat, finder vi hurtigt den rette samarbejdspartner til dig. Hvis teksten stadig er i idéstadiet eller på skitsestadiet, tager vi en afklarende dialog, der gør den klar til oversættelse.
Målgruppe
Et vigtigt aspekt i den indledende snak er en fælles forståelse for, hvilken modtager der er tale om. Her snakker vi os ind på modtagerens behov, interesser og værdier, da det danner grobund for, hvilken samarbejdspartner der bliver relevant at inddrage.
Samarbejdspartner
Efter den afklarende snak kontakter vi den samarbejdspartner, der vil være den rette til at hjælpe dig. Vi har et stort netværk af fagligt stærke folk med vidt forskellige kulturelle baggrunde, der alle hurtigt kan træde til og sørge for, at oversættelsen får den opmærksomhed og kvalitet, den fortjener.
Tæt dialog
Efter teksten er oversat, har vi en tæt dialog med dig og samarbejdspartneren for at sørge for, at teksten lever op til de behov og ønsker, der matcher dine forventninger. Når teksten er tilfredsstillende oversat, bliver den sendt retur til dig.
LÆS MERE OM OVERSÆTTELSE
En oversættelse er, som ordet også udtrykker, en oversættelse af en tekst fra et sprog til et andet. Det handler altså om at omdanne et udtryk henvendt til et lands borgere til et udtryk henvendt til modtagere i et andet land.
Før du laver en oversættelse, skal du gøre dig klart, hvad der appellerer til modtageren af oversættelsen. Det kræver en dyb kulturel forståelse af, hvad der fanger modtagergruppen. Derefter kan du lave oversættelsen, så den får en lige så stærk appel til de nye modtagere som til de oprindelige modtagere.
Nogle gange ligger det i ordvalget – måske er det tilsvarende ord i en oversættelse fra dansk til norsk ikke det rigtige i den kulturelle sammenhæng. Andre gange kan det være et eksempel i teksten, en helligdag eller en vittighed.
Det kan også være, at udfordringen ligger i de værdier, teksten sælger produktet på – som med eksemplet på, hvordan kyst kan have forskellige grader af tiltrækningskraft. Det er relevant at tænke ind i oversættelsen, hvis eksempelvis et hotel ved kysten vil markedsføre sig til målgrupper fra flere lande.
Hvis du vælger at bruge maskinoversættelser som f.eks. Google Translate, får du ikke den dybe kulturelle forståelse for, hvordan sprog henvender sig forskelligt fra ét lands borgere og et andet lands borgere. Maskinoversættelser tager ikke hensyn til det, når teksterne skal skrives. Bruger du en maskinoversættelse, risikerer du derfor at gøre din tekst mindre effektiv – altså rammer den ikke din målgruppe lige i hjertet.
En anden risiko er, at maskinoversættelser ofte ender i spamfiltrene hos potentielle købere. Det skyldes, at spamfiltrene har forskellige metoder og algoritmer, der kan opsnappe maskinoversatte tekster og frasortere dem. Desuden mister rigtig mange læsere også troværdigheden til afsendere af tekster, som er sjusket oversat. Det kan du læse mere om i bloggen: VIL DU FORVEKSLES MED SPAM?
STAVEFEJL SKABER MISTILLID
I Tyskland er tysk selvfølgelig det officielle sprog, men det tales også i Østrig, Luxembourg, Liechtenstein og Schweiz, og det er førstesproget i Italien og i dele af Belgien. Skal du have oversat en akademisk, juridisk, teknisk eller en hjemmesidetekst fra et andet sprog (dansk, svensk, engelsk, hollandsk m.fl.) til tysk eller omvendt, er vi ideelle til at hjælpe med det. Vores samarbejdspartner er specialiserede oversættere, der står klar til at hjælpe dig med at justere teksten til, så den får det helt korrekte toneleje og derved formidler det korrekte budskab, som passer til netop den modtager, du sigter efter.
Følgende er de mest populære sprogkombinationer:
- dansk – tysk
- tysk – dansk
- engelsk – tysk
- tysk – engelsk
- tysk – fransk
- fransk – tysk
I en oversættelse til fransk eller omvendt bør du ikke oversætte direkte. Franskmændene er et stolt folkefærd, og det gør det særlig vigtigt for dem, at sproget skal være korrekt. Vi har kontakt til specialiserede oversættere af fransk, så uanset om det skal være oversættelse af en juridisk tekst a la. vilkår og betingelser, en hjemmeside eller andet type tekst, står vi klar til at hjælpe dig.
De nedenstående sprogkombinationer er de oftest oversatte:
- hollandsk – fransk
- fransk – hollandsk
- engelsk – fransk
- fransk – engelsk
- tysk – fransk
- fransk – tysk
Selvom Polen er ligger som nabo til Danmark, er det stadig et stort eksportland, som vi har rig mulighed for at levere oversættelser til. Uanset om det er en juridisk tekst a la. vilkår og betingelser, et nyhedsbrev eller andre tekster, står vi klar til at hjælpe dig med oversættelse fra polsk til et andet sprog eller omvendt.
Følgende er de mest populære sprogkombinationer:
- engelsk – polsk
- polsk – engelsk
- norsk – polsk
- polsk – norsk
- dansk – polsk
- polsk – dansk
Svensk er vores nabo mod øst, og her har vi også et bredt udvalg af oversættere, der sikkert passer til dit behov. Alle oversætterne forstår vigtigheden i at ramme netop den dialekt og område, der passer til det, du sigter efter.
Dette er vores mest populære sprogkombinationer:
- svensk – italiensk
- svensk – hollandsk
- engelsk – svensk
- svensk – engelsk
- dansk – svensk
- norsk – svensk
Norsk er et sprogområde med en høj mængde af dialekter. Det er derfor meget vigtigt at have oversættere, der kender til det sprog, der bliver talt i netop den afkrog, din tekst skal være. Vores oversættere har lokalt kendskab, og vi står derfor til rådighed for at hjælpe dig med din tekst.
Dette er de oftest benyttede oversættelser:
- norsk – dansk
- dansk – norsk
- engelsk – norsk
- norsk – engelsk
- norsk – svensk
- svensk – norsk
Den mest almindelige form for engelsk er den, der bliver snakket i Storbritannien og i USA. Selvom de to sprogområder minder meget om hinanden, er der alligevel væsentlige forskelle på de to sprog, som er værd at komme ind på. Eksempelvis siger de french fries på amerikansk, mens det hedder chips på britisk – en skraldespand hedder bin på britisk, mens det hedder trash can på amerikansk.
Selvom det virker som små forskelle, kan det hobe sig op, og på sigt vil det skade troværdigheden af en tekst. Vores samarbejdspartnere kender alt til denne forskel. De kan derfor hurtigt hjælpe dig videre.
Italienerne har en lang og rig historie. Dette gælder også for alle de dialekter, der findes rundt omkring i Italien. Det er derfor forskelligt fra sted til sted, hvad det korrekte toneleje og ordvalg bør være. Vores fagligt stærke samarbejdspartnere kender til disse forskellige nuancer, der kan være i de forskellige regioner i Italien og kan derfor hjælpe dig sikkert i mål med en oversættelse.
Uanset om det er et juridisk dokument, hjemmesideoversættelser eller en anden type dokument, så står vi klar til at hjælpe.
På verdensplan er der ca. 330 millioner, der taler spansk. Det er derfor et stort sprogområde med mange forskellige dialekter. Vores samarbejdspartner har en bred palette af forskellige nuancer af spansk. De kender derfor garanteret til, hvordan din tekst bedst kan oversættes, uanset om det er en hjemmesidetekst, en juridisk tekst, nyhedsbrev eller noget helt fjerde.