Få skrevet din bog af en ghostwriter
Ønsker du dig at udgive en bog? Men har du ikke selv kompetencerne eller tiden? Vi skriver den gerne for dig.
En god bog er skrevet godt
Alle kan blive forfattere i dag. Har du en god fortælling i ærmet med et stærkt plot? Vil du gerne dele din egen historie? Eller er det en fagbog, du går og pønser på? Så kan vi hjælpe dig med at gøre drøm til virkelighed. Ghostwriting er for dig, der ikke selv har kompetencerne eller tiden til selv at skrive din bog. En ghostwriter hjælper dig med at få fortalt og skrevet din historie, så det stadig lyder som dig – og derfor er en ghostwriter også ofte ”skjult”. Du står stadig som forfatter, hvis du ønsker det.
At bruge en ghostwriter kan give dig:
- En hurtigere proces, fordi du får en samarbejdspartner, der ikke laver andet end at skrive
- En bedre fortælling, fordi en ghostwriter er vant til at få historierne ned på tastaturet og ved, hvilke greb der er gode at bruge
- Et bedre resultat, fordi du arbejder med nogle, der har skrevet mange bøger og er trænet i det
Kom i gang med at få skrevet din bog nu
Der er rigtig mange, der virkelig ønsker sig at få udgivet en bog – både skønlitteratur og faglitteratur. Men der er også mange, der har svært ved at skrive og er bedre til at fortælle. Cortekst har efterhånden god erfaring med at skrive bøger for andre. Den vigtigste opgave for en ghostwriter er at få ordene til at lyde som dig, og derfor kræver en ghostwriting-proces også, at vi lærer hinanden at kende, og at du stoler på os. Ellers bliver resultatet ikke godt og troværdigt.
Har du allerede skrevet din bog, men mangler du at få en redaktør tilknyttet? Så er du velkommen til at kontakte os. Du kan læse mere om vores redaktørservice her.
Derfor skal du vælge Cortekst som din ghostwriter
Uddannet i dansk og skrivekunst
Hos Cortekst har vi tekstforfattere med sidefaget skrivekunst, hvor man lærer at skrive kreativt. Det er din sikring for, at vi ved, hvad vi laver.
Vi er hurtige på tastaturet
Vi laver ikke andet end at arbejde med tekster og skrive tekster – derfor er vi også hurtigere end de fleste til at få skrevet en masse.
Vi er fleksible
Kunne du godt tænke dig at få skrevet en bog ret hurtigt? Og har du tid lige nu? Så kan vi ofte få vores kalender til at passe med din.
Hvordan arbejder du med en ghostwriter?
Processen i at få skrevet en bog af en ghostwriter starter med tillid, respekt og den gode, dybe dialog. At skrive en bog skal ses som en lidt længerevarende proces, hvor samarbejdet er rigtig vigtigt – også selvom du ikke selv skal skrive ordene.
Et indledende møde – er kemien der?
Som sagt kræver et godt ghostwritingprojekt tillid, og at vi lærer hinanden godt at kende. Derfor er det også virkelig vigtigt, at kemien er der. Føler du dig ikke tryg, vil du af helt naturlige årsager selvfølgelig ikke være så åben, som du kunne ønske dig. Med et indledende møde kan vi hurtigt finde ud af, om vores kemi er god.
Genre, stil og formål
Når du skal have skrevet en bog, er det rigtig vigtigt, at vi er enige om, hvilken genre, hvilken stil og hvilket formål du ønsker dig. Det har meget at sige for bogens opbygning og den måde, vi formulerer os på.
Synopsis
Et stort projekt kræver stort set altid en synopsis – og især et ghostwritingprojekt, hvor der er flere parter inde over teksten. Når vi har haft vores indledende møde, hvor vi også får talt om, hvad du gerne vil med bogen, taler vi bagefter om længde, afsnit og kapitler i bogen. Det laver vi en synopsis ud fra, så vi sammen har et dokument, vi holder os til i resten af samarbejdet.
Interview
Når en ghostwriter skal skrive en bog, laver de interviews med dig – og en hel del af dem. Vi vil nemlig gerne høre dig fortælle din historie uden nogen former for retningslinjer eller andet, der kan forstyrre. På den måde er det nemmere for os at kopiere din stil, stemme og ordvalg og få det hele ned på tekst bagefter.
Tekstforfatning
Hver gang vi har lavet interview, skriver vi et afsnit eller et kapitel. Vi laver altid en prøve til at starte med, som du får til gennemlæsning. Det skyldes, at vi sammen skal finde den stil, som bogen skal skrives i. Jo mere vi taler sammen, og jo mere vi skriver, desto nemmere bliver det. Du kan læse mere om, hvad vi ellers kan tilbyde dig som tekstforfatter her.
Redigering
Når alle interviews er lavet, og når manuskriptet til bogen ligger klar, kommer det hele gennem en grundig redigering. Det skal sikre, at der er overensstemmelser mellem afsnit, stil og stemme.
Korrektur
Når teksten er redigeret, læser vi korrektur. Herefter har du et færdigt manuskript, som du kan sende til en grafiker til opsætning og derefter til tryk.
Vi hjælper også gerne med at lave en opsætning, kontakte et forlag med et følgebrev, kontakt til trykkeri eller anden vejledning i at udgive bøger.
Læs mere om ghostwriter
En ghostwriter er en tekstforfatter, forfatter, journalist eller anden skribent, som skriver for en anden og derved agerer ”spøgelse” i teksten. Det betyder konkret, at du ikke selv skriver bogen, men at bogen er skrevet, som om det er dig, der skriver. Du kan læse meget mere om ghostwriting i bloggen her.
En ghostwriter lever af at skrive tekster i alle afskygninger i en andens navn. Det er meget almindeligt at bruge en ghostwriter til at skrive taler, artikler, udtalelser og bøger – især i udlandet. Men det bliver også brugt i Danmark.
Nogle gange er en ghostwriter mere synlig end andre gange. Det kommer helt an på, hvad du som kunde ønsker. Vil du gerne have en til at skrive for dig, men vil du gerne selv stå som forfatter, kan du sagtens det. Er du okay med, at ghostwriterens navn optræder et sted i bogen, kan det også lade sig gøre. Du ser det fx i mange selvbiografier, hvor der på omslaget eller i kolofonen står noget a la ”I samtale med X” eller ”Fortalt til X”. X er ghostwriteren, som så er krediteret i sådan en form.
Det er meget forskelligt alt efter projektets størrelse. Det kan tage fra et par måneder til et år. Netop derfor er det essentielt at lave en god plan først – dig og ghostwriteren sammen, så der er overensstemmelse.
Der er mange, der bruger ghostwritere. Det kan være alt fra royale, kendisser, sangere, politikere, skuespillere. Men det kan også være helt almindelige mennesker og forretningsfolk, som ikke har kompetencerne eller tiden til selv at skrive. Og så hyrer de en ghostwriter til opgaven.