Professionel KORREKTURLÆSNING

Få fejlfrie tekster

PROFESSIONEL KORREKTURLÆSNING AF ALLE typer TEKSTER

Korrekturlæsning er helt enkelt sagt korrektur af dine tekster. Det handler om at forvandle en helt almindelig tekst til en fejlfri tekst. En fejlfri tekst er en korrekt tekst, hvor der ikke opstår misforståelser mellem teksten og læseren. Derfor undgår du også nemmere misforståelser mellem dig og dine kunder eller dine medarbejdere, når din tekst er korrekt.

Med korrekturlæsning styrker vi din tekst på alle niveauer – fra ordvalg til tekstens helhed.

Vi sørger for, at dine tekster har:

Derfor skal du vælge Cortekst som din korrekturlæser

Høj fleksibilitet

Står du med et akut behov for korrektur, er du altid velkommen til at give os et kald. Vi er meget fleksible og har oftest mulighed for at tage hasteopgaver ind med kort varsel.

Høj kvalitet

Vi er uddannet cand.mag i dansk fra SDU, og vi har siden 2016 skrevet tekster for mange forskellige brancher. Den høje kvalitet er sikret, fordi vi tager os tid til at lære dig og din virksomhed at kende, før vi går til tastaturet.

Eksperter i dansk sprog

I mere end 7 år har vi beskæftiget os med danske tekster. Vi har skrevet dem, redigeret dem og læst korrektur på dem. Cortekst er et tekstbureau, og vi gør kun det, vi er gode til.

VI TILBYDER PROFESSIONEL
KORREKTURLÆSNING

Har du tekster, hvor korrekturen i første omgang er blevet sprunget over, så er de sikkert fyldt med fejl – men har du mon set det hele selv? Vi hjælper dig med at få det hele med, så teksten er skarp.

En indledende snak

Ethvert godt samarbejde starter med en god snak. Derfor vil vi altid gerne have en samtale med dig om, hvad det er, du har brug for.

Målgruppe, format, formål

Hvad skal din tekst bruges til, hvor skal den bruges, og hvem er den til? Det er vigtigt for os at vide, når vi giver os i kast med korrekturlæsningen, da vi også ser på opbygning og sætningskonstruktioner.

Tone of voice og fagbegreber

En tekst, der skal være fagspecifik, skal korrekturlæses på sine egne præmisser. Hvis der er bestemte fagudtryk, ordbrug eller andet, som er specielle for din forretning eller dit produkt, vil vi gerne vide det på forhånd.

Grundig korrektur

Som udgangspunkt læser vi altid teksten igennem flere gange. Er der mange fejl i en tekst, er det nødvendigt for selv en erfaren tekstforfatter at læse teksten igennem flere gange. På den måde sikrer vi, at der ikke er noget, vi overser.

Du kan se, hvad vi har rettet

Vi laver altid synlige rettelser i både Word og PDF, hvis du ønsker det. På den måde kan du gennemgå alle rettelser, og hvis der er noget, du er i tvivl om, tager vi en snak om det.

VI TILBYDER PROFESSIONEL
KORREKTURLÆSNING

Hvorfor korrekturlæsning?

Afspejler dine tekster din professionalitet? En tekst med mange fejl fremstår sjusket og uprofessionel – hvilket nok ikke er det billede, du ønsker at give af din virksomhed. Hver gang din virksomhed sender noget ud på skrift, bliver dit brand målt og vejet. Kan dine tekster holde til det? 

Forbrugerne vurderer ubevidst dit produkt ud fra førstehåndsindtrykket. Derfor er teksten lige så vigtig som det visuelle. Og derfor er det vigtigt at få styr på det sproglige, hvis du vil være sikker på at efterlade et godt førstehåndsindtryk.

Korrekturlæsning er mere end bare stavefejl

Der er en væsentlig forskel på talesprog og skriftsprog. Vi taler ikke, som vi skriver, og vi skriver ikke, som vi taler. Alligevel er der blandingsgenrer, hvor fx en nedskrevet tekst bliver ’talt’, som når dronningen leverer nytårstalen hvert år den 31. december. Eller omvendt når vi sender en sms til en ven, og talesproget bliver til tekst. 

Talesproget er ofte kludret, kringlet og uklart, da vi ikke bruger den samme tid på at redigere i det, vi siger, som vi bruger tid på at redigere i det, vi skriver. Skrift kan dog hurtigt få karakter af talesprog, hvis det ikke bliver læst og redigeret igennem med henblik på at korrigere tekstens sætninger, så de bliver klare og præcise. 

Dette sætter vi fokus på, når du vælger korrekturlæsning hos os, og du får derfor en tekst, der ikke bare er korrekt, men også tydelig og velformuleret i forhold til netop din teksts budskab og kommunikationssituation.

Skriv konkret og ikke abstrakt

Det handler helt konkret om sætningsstruktur. Om hvor lange dine sætninger er. Om agenten i sætningen er den hensigtsmæssige i netop den specifikke sætning. Om verbalet står i tæt forbindelse med subjektet. Om ordvalget afspejler den røde tråd hele vejen gennem teksten. Og om at holde tekstens ordvalg på et lavt abstraktionsniveau, så beskeden bliver konkret, og læseren ikke skal gætte sig til pointen. Er det sort snak (og mere abstrakt end konkret), kan vi anbefale vores blogindlæg om talesprog og skriftsprog.

Skal dine tekster have korrekturlæsning?

Læs mere om korrekturlæsning

Med korrekturlæsning retter vi din tekst for fejl, så du får en korrekt tekst retur, der afspejler din virksomheds professionalitet. Din tekst bliver renset for stavefejl, slåfejl og kommafejl. En korrekturlæser støver teksten af og strammer den op. Det giver et struktureret udtryk, og din teksts budskab skinner herefter klart igennem. Når du vælger korrektur, kan du vælge, om vi skal synliggøre vores rettelser, så du selv kan godkende dem, når du får teksten retur, eller om vi blot skal rette.

Sagt lidt mere teknisk er korrekturlæsning en grundig gennemlæsning af dine tekster med fokus på fejl, som skal korrigeres. En korrekturlæsning adskiller sig derved fra en mere simpel gennemlæsning, der fokuserer på tekstens indhold. Det vigtige ved en korrekturlæsning er at analysere, om tekstens indhold og indholdets budskab matcher tekstens materiale (ordene) og funktion (led i sætningerne). Helt kort fortalt udgøres tekstens materiale af ordvalget, mens tekstens funktioner netop er de led, som ordene tilsammen udgøre. 

En korrekturlæser skal kende sin grammatik, og vi lægger stor vægt på, at din tekst bliver læst igennem af dygtige grammatikere. En mindst lige så vigtig egenskab hos en korrekturlæser er dog det trænede øje. For hvad hjælper det, at baggagen er fyldt med grammatiske kundskaber, hvis øjet ikke fanger fejlen? Derfor vægter vi lige så meget, at vi som korrekturlæsere opdager, når noget i teksten skurrer og ikke fremstår korrekt. Så sikrer vi, at fejlene bliver opdaget og korrigeret.

Det er langt fra alle, der ser de små detaljer i teksten, som har indflydelse på forståelsen. De ligger gemt i strukturen, og herfra påvirker de den måde, som din tekst bliver læst på. De fleste tekster fremkalder en bestemt fornemmelse eller følelse i kroppen, hvilket både kan være hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt. Det er i hvert fald værd at tænke over, hvilken følelse din tekst skal fremkalde hos din læser. Derefter er det muligt at dykke ned i tekstens fundament og opdage, hvilke ord og formuleringer der støtter eller generer tekstens formål. 

Det er typisk meget svært at vurdere dette i ens egen tekst, da man jo selv ved, hvad man har skrevet. Og hvad det skal betyde. Det betyder dog ikke, at andre læsere forstår det samme, og derfor kan det være yderst effektivt at få professionelle til at undersøge det og gå teksten efter i alle hjørner.

  • Ansøgninger
  • Artikler
  • Bøger
  • Hjemmesider
  • Magasiner
  • Ph.d.-er
  • Pressemeddelelser
  • Trykt materiale

Har du andre platforme, du ønsker at få læst korrektur på, så ta’ kontakt til os

Som hovedregel arbejder vi med en pris fra 45 kr./side. Se vores priser her

Hvad hører med i en korrektur?

En korrektur indbefatter rettelser af grammatik, tegnsætning, stavefejl og ordstillinger. Hvis du har brug for mere teksthjælp end det, skal du stedet have en redigering. 

Hvad hører under en redigering?

I vores redigeringsarbejde retter vi efter tone of voice, målgruppe, sproget og stilen. Vi lytter altid efter, hvad du gerne vil have, vi er ekstra opmærksomme på.

Til redigeringsarbejdet kører vi timepris i stedet for sidepris, og vi tager 800 kr. i timen. 

Hvad får du ud af en korrektur?

Hos Cortekst dækker vores pris ikke kun vores rettelser, men også vores høje faglighed. Det kræver nemlig ekspertise at kunne finde og rette sproglige fejl og at kunne se, om en tekst fungerer indholdsmæssigt. Selv med en sproglig uddannelse i bagagen kræver det som regel flere års træning at blive en dygtig korrekturlæser, da man skal vide, hvad man skal kigge efter, og hvor man skal slå op henne.  

Det er derfor ikke kun antallet af rettelser, du betaler for, når du vælger os som din korrekturlæser, men også den ekspertise, som vi har oparbejdet gennem flere år som professionelle korrekturlæsere – og det er din garanti for, at vi leverer en høj kvalitet hver gang.  

I skønlitteratur har du rig mulighed for at lege med ord, sætninger og sproglige redskaber, der fremmer stemning og skaber dybde. Men din tekst skal være læsevenlig. Det bliver den ikke, hvis den sejler sprogligt og grammatisk. Det vil skade de kunstneriske valg, du har taget, og som faktisk fungerer. 

Har du brug for mere end bare at læse korrektur, tilbyder vi også at være redaktør på dit projekt. Du kan læse mere om vores redaktørservice her.

En laisser faire-holdning til alternative måder at bruge sproget på slår bare ikke an. Selvfølgelig kan du bruge et farverigt sprog, men du skal være opmærksom på din genre. Som forfatter til en fagbog eller faglige tekster skal du opretholde din autoritet. Det vil påvirke, hvor professionel du fremstår, hvis din tekst er fyldt med fejl.

Ja, i et vist omfang. Problemet er, at du ikke kan læse 100 % korrektur på din egen tekst af den simple grund, at du ved, hvad der står. Derfor læser dine øjne ikke ordene, kun meningen. Derfor bør du altid have en ekstern til at læse din tekst igennem for fejl – uanset hvor dygtig du selv er til at læse korrektur. Vi har en kvalitetssikringsproces: Altid to korrekturlæsere på én tekst.

Forfra, bagfra og en gang til. Er din tekst spækket med fejl, vil der være brug for flere runder med korrektur. Du kan sammenligne det med en hund, der fælder. Jo flere løse hår, jo flere gange skal du børste hunden. Er der fx mere end 20 rettelser pr. side, anbefaler vi en ekstra gang korrektur.

Når vi læser korrektur hos Cortekst, har vi ikke kun fokus på at finde og rette fejl. Det er selvfølgelig selve grundessensen i en korrekturlæsning, men en tekst er meget mere end bare grammatik og tegnsætning, og derfor kigger vi også på indholdet, når vi læser korrektur. Her kigger vi fx på, hvordan flowet er i teksten, om sætningerne hænger sammen, og om strukturen fungerer – kort sagt, om teksten fungerer indholdsmæssigt. Vi synes nemlig, at det giver det bedste resultat, hvis både sprog og indhold fungerer, og derfor kigger vi på begge dele, når vi arbejder med en tekst. 

Vores korrekturlæsere er uddannede inden for sprog og er certificerede i korrekturlæsning, og vi læser altid korrektur efter gældende retskrivningsregler. Det er Dansk Sprognævn, som står for at administrere retskrivningsreglerne, som kan findes i Retskrivningsordbogen. Hos Cortekst læser vi derfor altid korrektur med Retskrivningsordbogen i hånden. 

Hos Cortekst er vi ikke bange for at kalde os selv fortekstnørder”, da vi alle har en stor kærlighed for korrektur, kommunikation og kommaer. Det er derfor nok naturligt, at vi alle har en baggrund inden for sprog, litteratur og tekstskrivning. Vi kan derfor tilbyde stor faglighed inden for både tekstskrivning, korrektur og redigeringkort sagt så elsker vi at få tekster til at shine og sproget til at spille. Og vi får simpelthen grus i øjnene, hvis ikke kvaliteten er i top.