Tekstretter retter tekst, så den retter sig efter retskrivningen og er retlig og rigtig

Marie Hvidberg

Marie Hvidberg

Tekstforforfatter og projektansvarlig
Partner og medstifter af Cortekst

Læsetid: 3 minutter

Vent lige – er der overhovedet noget, der hedder tekstretter? Ikke ifølge ordbogen. Men vi har haft en SEO-ekspert til at optimere vores hjemmeside, og da han kom med en analyse af, hvad folk søger efter på Google, var tekstretter et af SEO-ordene – så det må altså være et ord? Andre i samme kategori var ”ret min tekst, retter tekst” osv. Meget lige ud af posen udgaver og meget lidt korrekte udgaver af ordet korrekturlæser. 
Fordi jeg så ofte skriver om det, der er korrekt, synes jeg, SEO-ordet tekstretter var en oplagt mulighed for at skrive om noget, der ikke lige dukker op i den danske ordbog, men som åbenbart bliver brugt i praksis. 

Lad mig lige slå fast, at jeg aldrig ville præsentere Cortekst som tekstretter, men hvis jeg lige vrider min hjerne en smule, så giver det selvfølgelig mening, at nogen ville søge på ”tekstretter”, hvis de skal have rettet deres tekst. Jeg kalder det redigering og korrekturlæsning. Jeg vil alligevel forsøge at skrive lidt om, hvad en tekstretter laver – altså sådan en som mig – og gøre den informativ, selvom jeg mest af alt synes, det er ret sjovt.

Hvad laver en tekstretter?

Som tekstretter retter jeg mange tekster, som skal rettes. Det kan både være tekster, som allerede er offentlige som blogs, websites, artikler eller andet, men som af en eller anden grund ikke er blevet rettet efter en tekstretters retlige regulering og ud fra retskrivningsordbogen. Det kan også være tekster, som skal rettes, inden de bliver sat ind på hjemmesiden, eller teksten på folderen, der skal rettes, inden den sendes til tryk.

Som tekstretter retter jeg både stavefejl, slåfejl, kommafejl, grammatiske fejl, tegnsætningsfejl og fejl i sætningskonstruktioner. Lyder det røvsygt at være tekstretter? Det kan jeg faktisk forsikre dig om, at det er det ikke, for vi er sprognørder, og vi elsker at rette. 

Læs mere om redigering her

Hvad koster det at få rettet din tekst?

Okay, okay. Jeg prøver at være seriøs nu. For du vil sikkert gerne vide, hvad det koster at få rettet din tekst. Det er meget simpelt: 45 kr. pr. side (uden momsen). Og én side er 2400 anslag med mellemrum, ca. 400 ord. Så kan du hurtigt regne ud, hvad vi vil tage for at rette din tekst helt igennem.

Vi regner i sider, fordi det giver bedst mening i forhold til tekstretning. Vi kan læse ca. 10 sider i timen med tekstretter-brillen på (også kendt som korrekturbrillen), og så er vi altid to tekstrettere – så vi undgår fejl og ikke overser noget. Du skulle jo gerne have en helt rettet tekst tilbage, når den kommer fra os. Så det lover vi, du får.

Se alle vores priser her

Du kan også læse Den Danske Ordbogs ord for en person, der læser korrektur på (retter) din tekst herunder 👇 

 

 Ring til en tekstretter

Har du en tekst, du gerne vil have rettet, så den er rigtig, så skal du bare google ”tekstretter”, og så dukker vi forhåbentlig op på Google pga. den her blog om det at rette tekster og være tekstretter. Du kan også bare give Mia eller mig et kald. Så går vi fluks i gang med den røde kuglepen og retter din tekst.

Vil du gerne læse mere om tekstretter – altså mere om disciplinen under det rette ord korrekturlæser – kan du gøre det lige her.

Skriv en kommentar